Tracerteknik er anvendelse af sporstoffer, ofte radioaktive isotoper, til at bestemme stoffers vandring gennem en biologisk organisme eller et teknisk system.
Tracerteknik anvendes, når man ønsker at vide, hvor et stof bevæger sig hen. For eksempel hvordan et lægemiddel optages i kroppen, eller hvor vand løber hen, hvis det er en utæthed i et system. Princippet i tracerteknik er at anvende et stof (traceren, sporstoffet), som er let at spore.
I nuklearmedicin benyttes radioaktive sporstoffer. Radioaktivitet gør stofferne lette at spore, og der skal kun benyttes uhyre små stofmængder, fordi strålingen kommer fra de enkelte atomer.
En tracer/et sporstof kan også være et stof, som kan måles ved kemiske analyser eller farvestoffer, som kan ses med det blotte øje. I disse tilfælde vil det ikke være de enkelte atomer, der kan måles, og derfor vil man skulle bruge større stofmængder som tracer.