Anthon de Fontenay, Anthon Nicolaj le Sage de Fontenay, Antoine Nicolas le Sage de Fontenay, 3.1.1725-19.1.1787, søofficer. Født i Kbh. (Fransk ref.), død sst., begravet sst. (Ref. k.). de F. blev kadet 1735, sekondløjtnant 1741, premierløjtnant 1746, kaptajnløjtnant 1753, kaptajn 1755, kommandørkaptajn 1763, kommandør 1769 og kontreadmiral 1776 med anciennitet fra 1770. 1744–47 var han i engelsk tjeneste under den østrigske arvefølgekrig og 1751-54 med fregatten Bornholm til Ostindien, først som næstkommanderende og derefter da chefen kaptajn G. Sievers døde i Ostindien i okt. 1753 som chef. Ved sin hjemkomst blev han medlem af konstruktionskommissionen og var 1755-56 chef for fregatten Christiansborg der sammen med fregatten Docquen og to armerede koffardiskibe gik til Vestindien med embedsmænd og soldater da Danmark overtog øerne som koloni, de F. var i de følgende år hvert år udkommanderet som skibschef i de udrustede eskadrer og 1771-72 midlertidig overekvipagemester på Holmen da kommandørkaptajn Fr. Reiersen på grund af uroligheder blandt Holmens folk var suspenderet. 1774 sendtes han til Norge for at undersøge muligheden for anlæg af et orlogsværft ved Kristianssand. Da dette viste sig vanskeligt blev værftet i Frederiksværn der skulle have været nedlagt, bevaret og forbedret. 1775 blev han divisionschef og n.å. medlem af Kommissionen angående indretning af et nyt søkvæsthus, 1778 medlem af Kommissionen om krudtets opbevaring og behandling og om søkadetakademiet. 1781 blev de F. deputeret i admiralitets-kollegiet, 1784 ved kollegiernes sammendragning deputeret i admiralitets- og kommissariatskollegiet og s.å. medlem af en kommission for at ordne mellemværendet mellem søetaten og de kgl. finanser.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.