Carl A. Rothe

Carl A. Rothe, Carl Adolph Rothe, 8.12.1767-12.7.1834, søofficer. Født på Tybjerggård, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). R. blev kadet 1779, sekondløjtnant 1783, premierløjtnant 1790, kaptajnløjtnant 1799, kaptajn 1806, kommandørkaptajn 1812, kommandør 1817 og kontreadmiral 1833. Som kadet var han 1781–82 med fregatten Bornholm da denne under Math. Bille under de største farer bjærgede sig ind til Irland som masteløst vrag. 1786–87 deltog han i P. Løvenørns ekspedition til Østgrønland. 1798 var han med orlogsskibet Oldenborg på konvojering til St. Helena. I slaget på reden 2.4.1801 var han chef for kavaleriprammen Nyborg, udmærkede sig ved ro og koldblodighed og bjærgede til sidst sit skib og prammen Akershus ind på reden. 1802–03 var han chef for fregatten Frederikssten til Vestindien, og 1808 næstkommanderende i orlogsskibet Prins Christian Frederik hvor hare i kampen ved Sjællands Odde 23.3. blev hårdt såret. Efter at være løsladt fra engelsk fangenskab i Göteborg kom han som rekonvalescent tilbage til Kbh. i slutningen af maj og sendtes sept. s.å. til Bornholm som viceguvernør og fra nov: s.å. som guvernør. Under resten af krigen udfoldede han en utrættelig virksomhed, styrkede forsvaret, sørgede for øens forsyninger og administration og indførte forbedringer hvorved han vandt beboernes tillid og hengivenhed. Han hjemkaldtes aug. 1814 og blev n.å. ekvipagemester på Gammelholm og havnemester i Kbh. Jan. 1815 sendtes han til Norge som dansk befuldmægtiget for at modtage det endnu i Norge værende danske flådemateriel som den norske regering havde tilbageholdt ved adskillelsen. Han løste dette vanskelige spørgsmål med megen takt og forståelse og modtog i den anledning tilkendegivelse af kongens tilfredshed. 1820 sendtes han til Vestindien som medlem af en kommission for at undersøge generalguvernør A. B. Bentzons forhold m.m. og samtidig som midlertidig guvernør. Efter hjemkomsten 1822 ansattes han som generaladjudant hos kongen og jagtkaptajn og som deputeret i admiralitetskollegiet. 1824 blev han overekvipagemester på Holmen og udtrådte af kollegiet til hvilket han snart kom i et meget spændt forhold. Det var særlig tømmerleverancen til Holmen der gav anledning til R.s berettigede kritik hvorved han vakte kollegiets vrede. Sagen afsluttedes med at kongen tilkendegav R. sit mishag med hans skrivemåde og advarede ham mod fremtidig kritik. Tiden viste dog snart at R. havde haft fuldstændig ret. 1827 udarbejdede han en omfattende kritik af to af fabrikmester F. C. H. Hohlenberg 1797–1804 byggede skibe. Kritikken blev afvist af kollegiet. 1833 indtrådte han igen i admiralitetskollegiet, en oprejsning efter den tidligere strid, og han havde i den korte tid der blev ham levnet en stor og gavnlig indflydelse på administrationen. R. var en fremragende dygtig og djærv officer der aldrig gik på akkord med uretten. Han var flittig, forlangte meget af sine undergivne, men mere af sig selv, et ædelt og varmtfølende menneske. – Kammerherre 1824.