Carl Lawaetz

Carl Lawaetz, Carl Anton Nicolai Lawaetz, 27.3.1868-24.6.1944, landmand. Født på Refsnæsgård ved Kalundborg, død på Falkensteen, begravet i Refsnæs. L. blev uddannet som landmand i hjemmet hos faderen, bortset fra et kort ophold hos proprietærerne Andersen, Rosendal og Thygesen, Hesselballe 1890–92 var han forvalter på fødegården Refsnæsgård, 1893–94 forvalter og bestyrer på Corselitze på Falster, 1894–1906 forpagter af Rudbjerggård ved Nakskov, 1898–1900 tillige af Helgenæs, 1900–07 forpagter af Kalundborg slots ladegård, 1900–12 af Refsnæsgården, 1907–21 ejer af Løvegård, af Kalundborg slots ladegård (Kålund kloster) siden 1907, og Falkensteen ved Slagelse 1911–13, af Refsnæsgård fra 1912 og af øen Fænø 1921–35. Under sin virksomhed på Lolland-Falster erhvervede L. sig indgående kendskab til og interesse for sukkerroedyrkning og sukkerfabrikation, og 1911 stiftede han sukkerfabrikken Vestsjælland. L. var ikke blot en dygtig administrator af sine store landejendomme, men tog også temperamentsfuldt og i en djærv og ligefrem form del i landøkonomiske diskussioner som forsvarer for det store landbrugs interesser og til hævdelse af dets nationaløkonomiske betydning, bl.a. i et par småskrifter: Det danske Landbrug set fra et stats- og landøkonomisk Synspunkt, 1920 og Statshusmandsbevægelsen eller Kejserens nye Klæder, 1920. Dette debatemne som i mellemkrigstiden syntes nærmest uudtømmeligt tog L. op med fornyet styrke i de kriseprægede 1930ere. I en række artikler i Husmanden protesterede han på sin stands vegne mod den fortrinsstilling, det politiske system da indrømmede husmandsbruget i form af en småbrugervenlig ordning for den samlede svineproduktion. Det var for ham en klar bekræftelse af hans tese om, at oprettelse af husmandsbrug, og da især de statsstøttede, var en økonomisk naturstridig handling. Det hører med til karakteristikken af L., at han over for sine undergivne kunne optræde på en brøsig og ubehersket facon. En tidligere leder af L.s bymejeri på Kalundborg ladegård, Anders Peder Nielsen, har i nogle efterladte optegnelser: En livsførelse (trykt privat i Silkeborg 1965) givet et signalement af L. som en meget krævende og temperamentsfuld arbejdsgiver.