Carl Rønnow

Carl Rønnow, ca. 1445-6.9. kort efter 1501, biskop. Død angives, begravet i Herrested k. Halvbror til Marquard R. Som barn mistede R. sit ene øje. 1461 præsenteredes han af kongen til provstiet i Odense og fik trods sin ungdom pavelig stadfæstelse herpå. 1464 immatrikuleredes han ved universitetet i Köln, 1468 i Greifswald. 1474 skaffede faderen ham under sit ophold i Rom pavebrev på dekanatet i Roskilde, et embede han dog aldrig kom til at nyde ubestridt; samtidig fik han provision på præbender i Århus og Roskilde. Endnu s.å. valgtes han til biskop i Odense og n.å. stadfæstede paven valget; dog måtte han nu udtrykkelig give afkald på Roskildedekanatet. Med bispeembedet fik han tillige sæde i rigsrådet. Hverken på politisk eller kirkeligt område kom han imidlertid til at yde nogen større arbejdsindsats; i den stedlige overlevering mindedes han senere som en godmodig og magelig prælat der helst overlod andre forretningerne. Som rigsråd kunne han ikke undgå nu og da (navnlig 1483 og 1495) at deltage i tidens uafladelige forhandlinger med svenskerne; 1487 var han i kong Hans' følge først til Gotland, hvis overgivelse til Danmark han bevidnede, og siden til Hamburg. Inden for hans stift var der heftig strid, om benediktinerne i Odense Skt. Knuds kloster skulle vedblive at fungere som domkapitel eller afløses af læge kanniker. I enkeltheder kan R.s stilling til denne sags faser ikke følges, men om hans principielle standpunkt kan der ikke vel være tvivl: han repræsenterede den fynske adels naturlige krav på samme adgang til præbender som standsfællerne i andre stifter og må derfor have følt oprettelsen af et lægmandskapitel 1475 som en sejr, tilbageførelsen af den gamle ordning 1489 modsat som et nederlag. At biskoppen trods sin flegma fulgte godt med i sin tids tekniske udvikling ses af at det var ham der for at tilvejebringe en mere ensartet liturgi indkaldte Johan Snell til Odense, hvorved hans navn er knyttet til det ældste kendte danske bogtryk, Odensebreviaret af 1482; en ny udgave 1497 så vel som et missale 1483 lod han derimod trykke i Lübeck. Om en vis vågen forståelse for det nye i tiden også på rent åndeligt område synes hans velvilligt beskyttende holdning over for observantbevægelsen og det såkaldte Mariæ psalters broderskab at bære vidnesbyrd.