Frederik Giedde, Frederik Eiler Gjedde, 1641-13.4.1717, søofficer, stiftamtmand. Død i Odense, begravet i Skt. Hans k. G. blev lærling 1671 og kaptajn 1676, var chef for orlogsskibet Neptunus 1677 og deltog med hæder i slaget i Køge Bugt 1.7. N.å. var han chef for orlogsskibet Gyldenløve og forfremmedes 1679 til schoutbynacht, 1684 til viceadmiral. 1687 var han chef for en eskadre der var udsendt for i farvandet mellem Island, Færøerne og Norge at jage tyrkiske sørøvere, og 1689 førte han en eskadre i flåden under Niels Juel. 1691 var han i engelsk tjeneste, og 1695 førte han den eskadre der overførte kronprinsens brud, prinsesse Louise af Mecklenburg. 1697 havde han nogle "desmeleer" med sin svigerfar, generalløjtnant Løvenhielm der dog bilagdes ved kongens mægling, og s.å. forfremmedes han til admiral. Ved krigsudbruddet 1700 blev han chef for en af eskadrerne i flåden under U. C. Gyldenløve (1678-1719) og deltog i dennes mislykkede forsøg på at forhindre den svenske flådes passage gennem Sundet og forening med den engelskhollandske flåde. 1704-06 var han overdirektør for indrulleringsvæsenet i Norge hvor han indførte en ny lægdsinddeling i det nordenfjeldske. 1710 blev han medlem af general-kommissariatet for søetaten og sendtes 1712 ombord i flåden for at undersøge dennes tilstand som han derefter i en rapport til kongen skildrede i de mørkeste farver. 1711 blev han generalpostdirektør. 1713 fik han sin afsked af søetaten og udnævntes til stiftamtmand i Odense. I en anonym supplik udgivet i Odense 1716 rettedes der hårde anklager imod ham for hans livsførelse hvorfor det blev overdraget professor Hans Bartholin i forbindelse med to provster at undersøge sagen. Da G. imidlertid døde faldt sagen bort. Man kan dog sige at anklagerne mod ham var stærkt overdrevne. I sagen mod lægen Jens Bing der af admiralitetskollegiet bedømtes hårdt i anledning af at pesten nåede Kbh. viste G. sig i modsætning til de andre medlemmer af kollegiet som en sindig og rolig mand. Han ejede gårdene Hindema og Nordskov på Fyn. – Gehejmeråd 1707.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer (4)
skrev Axel Scheel
Det står i artikkelen om Frederik Giedde (fete typer ved undertegnede): «Gift 3. gang 24.3.1707 på Kbh.s slot med Abel Cathrine Buchwald, overhofmesterinde hos dronning Louise, død 7.9.1716 i Odense (formentlig gift 1. gang med mecklenburg-güstrowsk gehejmeråd, kammerpræsident, hofmarskal, landråd og amtmand på Breitenburg Adam Henning Bülow, død 1692, gift 1. gang med Anne Margrethe Dessin, død 1683), d. af Claus B. til Skovbølgård (født 1635) og Dorothea Rumohr (død 1663).» Men at Adam Henning Bülow var AMTMANN PÅ BREITENBURG - er ikke dette en slurvefeil, da det nemlig var slik, at han var mecklenburgsk (!) amtmann på BOITZENBURG? Med vennlig hilsen, Axel Scheel
svarede Axel Scheel
Ja, noen «fete typer» ble det jo ikke noe av her ovenfor, da det viste seg å ikke være mulighet for å lage slike. Så jeg beklager at jeg i farten glemte å stryke denne villedende henvisning. A.S.
svarede Jørgen Nørby Jensen
Tak for din kommentar. Foreningen lex.dk har med en finanslovsbevilling for perioden 2019-2022 fået til opgave at redigere og opdatere Den Store Danske. Derfor har vi desværre ikke mulighed for at ændre i de øvrige værker på lex.dk. De bliver blot stillet til rådighed, som de så ud ved deres seneste opdatering. Vi lader din kommentar stå til almindelig orientering
svarede Axel Scheel
Takk for svar. Bra at kommentaren blir stående til orientering, for både Danmarks Adels Aarbog og tyske kilder omtaler A. H. v. Bülow kun som amtmann på Boitzenburg (skjønt jeg jo ikke vet: om han kan ha hatt noe med Breitenburg å gjøre - også. Men slik jeg tolker det hele, er det vel mest sannsynlig, at dette med «Breitenburg» bare er en glipp: en forveksling - dessverre noe forvirrende - med Boitzenburg). Mvh. A.S.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.