Gaspar de Fontenay

Gaspar de Fontenay, Gaspar Frédéric le Sage de Fontenay, 13.11.1693-9.5.1769, søofficer. Født i Kbh. (Fr. ref.), død sst., begravet sst. (Ref. k.). de F. blev kadet 1709, sekondløjtnant 1714, premierløjtnant 1719, kaptajnløjtnant 1722, kaptajn 1728, kommandørkaptajn 1732, kommandør 1744, schoutbynacht 1751, viceadmiral 1754 og admiral 1759. – Som ung løjtnant tjente han i den store nordiske krig under C. T. Sehested (1664-1736) ved den pommerske flotille og blev af denne rost for sit gode forhold, var derefter 1716-19 chef for fregatten Gravensteen på konvojering i Kattegat. 1722 sendtes han med snauen Hummeren til Reval for at rekognoscere den russiske flåde og afgav derefter en nøjagtig rapport over dens tilstand og fordeling. 1723 og -24 rejste han i en særlig mission til St. Petersborg, blev 1727 næstkommanderende ved kadetkompagniet og 1728 chef for samme. S.å. brændte hans hus og alt hans indbo ved den store ildebrand i Kbh. hvorfor han fik tilladelse til midlertidig at bo på akademiet. Under sin virksomhed som kadetchef opnåede han at sø- og landkadetterne der begge var indlogerede i det gamle operahus blev adskilt fra hinanden, selv om de vedblev at bo i samme hus. 1731 var han flagkaptajn i en eskadre der bestod af fire orlogsskibe af forskellig type for at sammenligne disse, og 1741 chef for et orlogsskib i eskadre. 1743 udarbejdede han på grundlag af det franske værk L'art des Armes navale af P. Hoste fra 1697 en evolutionsbog for flåden der blev trykt og antaget til brug. 1751 fratrådte han tjeneste som kadetchef, blev 1754 deputeret i admiralitetskollegiet og var 1759, -61 og -62 chef for den udrustede eskadre, det sidste af disse år i anledning af det spændte forhold til Rusland. Da zar Peter III blev styrtet i juli s.å. drev krigsfaren over, og eskadren der havde krydset i nærheden af Bornholm hjemkaldtes. – de F. hørte til den fransk-reformerte menighed hvor han fra 1746 var menighedens ældste.