Georg Detharding

Georg Detharding, 13.5.1671-19.10.1747, læge. Født i Stralsund, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri k.). D. studerede medicin først i Rostock, senere ved forskellige universiteter, særlig i Leiden, men også i andre lande. Han disputerede for doktorgraden i Altdorf 1693 men blev først kreeret 1695, samtidig med at han fik tilbud om et professorat som han dog afslog. 1697 blev han professor i Rostock og blev i denne stilling i 35 år i hvilken tid han skaffede sig et navn især som forfatter af en stor mængde disputatser. Ved professor G. F. Franck de Franckenaus død 1732 kaldtes han til Kbh. som professor medicinæ. Allerede 1734 blev han rektor ved universitetet og var det atter 1743-44. Han blev medlem af Videnskabernes selskab 1745. D. fortsatte med at skrive mange disputatser hvori der vel kan findes enkelte værdifulde oplysninger, således 1735 om marskfeber i Eidersted og 1739 om koppeepidemi i Grønland, men som i det hele er uden betydning. Han var den første som anmeldte forelæsninger over retsmedicin ved universitetet. D. hørte tydeligt til den skolastisk lærde tid og var udelukkende teoretiker. Medens han var rektor 1734 og præsiderede ved en disputats blev han behandlet på den hånligste måde af en student Frands Mygind der opponerede ex auditorio, og selv om D. fik ham relegeret og Mygind derefter forlod landet, gik det dog ud over D.s anseelse. Senere da D. skulle være coexaminator ved kirurgisk eksamen skal generaldirektør Simon Crüger have hånet hans anatomiske kundskaber; i alt fald er det sikkert at han kun mødte få gange til denne eksamen. - Det lykkedes aldrig D. at vinde større anerkendelse her i landet, og der er udtalt mange nedsættende domme om ham bl.a. af Hans Gram. Man må dog erindre at han var 62 år da han indkaldtes, at universitetet lå i aske så at professorerne holdt betalte collegier i deres hjem, hvilket dog nok kunne gøres da der kun var femseks medicinske studenter, og at der 1736 oprettedes en af universitetet uafhængig kirurgisk læreanstalt med mange elever. Denne læreanstalt bekrigede D. på det ivrigste, navnlig efter at han ved oprettelsen af Collegium medicum var blevet dettes dekanus. Det må vel ses som et led i denne kamp at han for egne midler som han dog senere fik refunderet fik oprettet et anatomikammer på universitetet 1740.