Jón Hjaltalin

Jón Hjaltalin, Jón Jónsson Hjaltalin (Hjaltelin), 21.4.1807-8.6.1882, læge. Født på Saurbær, Borgarfjardar syssel, Island, død i Reykjavik, begravet sst. H. besøgte latinskolen på Bessastaðir 1825–30, men dimitteredes privat, var derpå fire år hos den daværende islandske landfysikus hvorefter han fortsatte sine lægevidenskabelige studier i Kbh. 1834–37 i hvilket sidste år han underkastede sig kirurgisk eksamen. Medicinsk eksamen tog han – der 1838 havde studeret sindssygeforholdene i Tyskland – 1839 ved universitetet i Kiel og disputerede sst. for doktorgraden i medicin og kirurgi. 1839–46 fungerede han som militærlæge. 1840 fik han offentlig understøttelse til at studere spedalskheden i Island, et emne han havde behandlet i sin disputats (De Radesyge, Lepra et Elephantiasi septentrionali); 1841 gjorde han sig, ligeledes med offentlig understøttelse, bekendt med vandkurmetoden i Tyskland. Ved sin interesse for denne kurmetode blev han grundlæggeren af Klampenborg badeanstalt idet han 1844 opnåede bevilling til på en ham overladt grund i Jægersborg dyrehave at indrette en vandkur- og søbadeanstalt til hvis drift et aktieselskab grundedes hvorefter anstalten fra 1846 trådte i fuld virksomhed. Til badeanstalten, hvis ledende bestyrer og læge H. var, knyttedes fra aktieejernes side højtspændte forventninger som dog hurtigt skuffedes, til dels vistnok begrundet i mangelfuld ledelse hvortil kom uenighed inden for bestyrelsen, og 1851 trådte H. helt tilbage fra ledelsen. Dette år overdrog regeringen ham en undersøgelse af de islandske svovllejer og efterforskninger angående den islandske fårepest (bradsot). Han begav sig nu til Island hvor han tog ophold på handelspladsen Eyrarbakki på sydlandet, og levede indtil han 1855 udnævntes til landfysikus med bolig i Reykjavik, optaget af mineralogiske studier og fysiske eksperimenter der dog ikke førte til noget praktisk resultat. Embedet som landfysikus indehavde han til 1881. 1859–81 havde han sæde i altinget som kongevalgt medlem. – Som landfysikus gjorde H. sig fortjent af det islandske lægevæsen ved 1875 at få oprettet en lægeskole i Reykjavik. Han var en livlig og let bevæget mand med mangesidige interesser og udfoldede en betydelig forfattervirksomhed i praktisk eller populærvidenskabelig retning. På dansk skrev han forskellige indlæg om vandkuren og anlægget af Klampenborg badeanstalt, Klampenborgs Badetidende, 1846, samt nogle lægevidenskabelige afhandlinger; de øvrige arbejder er på islandsk. – Justitsråd 1860. Etatsråd 1881.