Jens Bang (læge)

Jens Bang, 1.8.1737-25.2.1808, læge, arkitekt. Født i Kbh. (Nic), død sst. (Garn.), begravet sst. (Ass.). B. blev privat dimitteret til universitetet 1756, tog 1759 baccalaurgraden og blev 1761 alumnus på Elers kollegium. Han studerede medicin og blev på grund af sin dygtighed i anatomi og sit talent for tegning prosektor hos professor C. F. Rottbøl og udførte dissektioner for Christian Berger til dennes anatomiske forelæsninger på kunstakademiet. Samtidig kastede han sig med så megen energi over bygningskunsten at han i løbet af få år (1760–65) vandt alle kunstakademiets fire medaljer. Også i kobberstikkunsten viste han sig at have fremragende evner. Allerede som ung mand fik han betroet flere vigtige opgaver: 1763 blev han valgt til i forening med Urban Aaskow at undersøge den da grasserende ondartede kvægsyge, 1764 holdt han efter indstilling af sin lærer, Berger, forelæsninger for jordemødrene på Fødselsstiftelsen og 1768 – "i Bergers fraværelse" – forelæsninger på kunstakademiet. 1770–73 prosektor ved universitetet. 1772 docerede han arkitektur og perspektiv men opnåede dog ikke, trods Bergers anbefaling, denne gang professoratet i anatomi ved kunstakademiet, idet Andreas Weidenhaupt blev den foretrukne. S.å. medlem af Norske videnskabernes selskab og Kbh.s medicinske selskab. Efter at han 1773 havde taget medicinsk eksamen og en tid været J. C. Fabricius' medhjælper på Frederiks hospital disputerede han 3.8.1774 for den medicinske doktorgrad med et fremragende obstetricisk arbejde Tentamen medicum de mechanismo partus perfecti hvor han gjorde rede for skuldrenes passage gennem bækkenet under fødslen. Det vandt mere anerkendelse i udlandet end herhjemme, således hos den tyske fødselshjælper Nägele. B. var derefter i nogle år læge ved Næs jernværk i Norge og 1776–1801 ved Sorø akademi, fra 1788 tillige distriktskirurg for Sorø amt. 1797 var han blevet medlem af Videnskabernes selskab og 1788 æresmedlem af kunstakademiet. 1801 udnævntes han til viceborgmester i Kbh. med fjerde hovedfag, sundhedsvæsenet, under sig. 1803 blev han medlem af sundhedskollegiet, var desuden medlem af forskellige vigtige bestyrelser og kommissioner, direktør for Kbh.s fattigvæsen og endelig 7.6.1805 – efter Weiden-haupts død – professor i anatomi ved kunstakademiet. En række praktiske hverv blev overdraget ham. Bl. a. gav han tegning til et nyt Skt. Hans hospital og til et nyt forbedringshus. Af virkelig opførte bygninger, som skyldes ham, kendes dog kun graverboligen på Assistens kirkegård. Den er bygget 1806 i tidens klassicerende stil, men dog med et vist personligt præg. En græsk tempelflade vender ud mod Nørrebros Runddel medens bygningen til den modsatte side ser ud som et almindeligt hus. Sin største betydning har denne alsidigt begavede mand haft som læge og specielt som fødselshjælper. Justitsråd 1803.