Johan Møller, Johan Christian Møller, 13.6.1835-25.4.1902, læge. Født i Kbh. (Helligg.), død i Gentofte, begravet sst. M. blev student 1853 fra Metropolitanskolen og tog lægeeksamen 1860. Efter i to år at have været kandidat på Frederiks hospital trådte han 1862 ind i armeen som underlæge. Under krigen 1864 fungerede han som overlæge ved et regiment og ved lazaretter. 1867 blev han udnævnt til korps-læge, 1878 til overlæge. 1880-85 var han adjungeret den daværende stabslæge Salomon (1823-85), efter hvis død han blev udnævnt til stabslæge og chef for hærens lægekorps (fra 1895 generallæge). 1877 blev han fast censor ved lægeeksamen, 1885 medlem af centralkomiteen og af sundhedskollegiet. I videnskabelig henseende beskæftigede M. sig navnlig med den medicinske statistik, assisterede på dette særlige område i en årrække dekanatssekretæren i sundhedskollegiet Th. Bricka (1809-79) og var dennes efterfølger i stillingen 1879-82. 1871 blev han medlem af kommissionen for en bedre ordning af den danske medicinalstatistik. 1877-78 var han lægekyndig assistent ved Det statistiske bureau. Hans vigtigste litterære arbejder hørte mere eller mindre ind under statistikkens område (sundhedskollegiets årsberetninger 1878-82). Desuden udgav han efter anmodning fra Den almindelige danske lægeforening fra 1873-89 en fortsættelse af F. A. Uldalls civile medicinallovgivning (1863-73). Han var medlem af den 1802 nedsatte permanente farmakopékommission. 1894 erholdt han æresdoktorgraden af Kbh.s univ.s medicinske fakultet.
Det sker
Karakterer og karakterskalaer
Regeringen har nu præsenteret et udspil til en ny karakterskala, der skal erstatte den nuværende 7-trinsskala. 7-trinsskalaen har været i brug siden 2006 og er blandt andet blevet kritiseret for dens brug af den negative karakter -3.
Tropiske cykloner
Tyfonen Kalmaegi har været skyld i mindst 114 filippineres død siden tirsdag. Kalmaegi bevæger sig nu mod Vietnam, der allerede er ramt af massive oversvømmelser. Tyfon er betegnelsen for en tropisk cyklon dannet i det vestlige Stillehav.
USA's højesteret
USA's højesteret vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til, om det er lovligt, at præsident Donald Trumps regering tidligere i år indførte høje toldsatser på udenlandske varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.