Johannes de Buchwald

Johannes de Buchwald, 7.4.1658-24.10.1738, læge. Født i Meldorf, død i Kbh., begravet sst. (Petri k.). Ti år gammel mistede de B. sine forældre og kom i huset hos en farbror, men 1674 sendtes han i lære hos sin morbror, den meget ansete kirurg, amtsmester Nicolai Boye i Kbh. 1680 blev han barbersvend og rejste straks til udlandet på den fireårige pligtige studierejse, hvorunder han besøgte mange byer i Tyskland og Holland, overalt studerende ivrigt. Han kom til sidst til Wien hvor han var et år og oplevede byens belejring af tyrkerne 1683. Han vendte så tilbage til Kbh., gjorde tjeneste som. skibskirurg, drog atter til udlandet, navnlig til Holland og Paris, hvor han flittigt studerede både medicin og kirurgi. 1689 kom han tilbage til Kbh., blev s.å. livkirurg hos kronprins Frederik (IV) og overtog n.å. Boyes amt og blev kirurg ved Kvæsthuset. 1690 tog han barbereksamen. 1692-93 rejste han igen udenlands, denne gang med kronprinsen, og benyttede lejligheden til at studere videre, ja fik endog orlov af kronprinsen for at besøge Montpellier og Angers. Ved sin hjemkomst 1693 blev han medicus og kirurg ved flåden. Sammen med sin elev Jacob Winsløw rejste han 1697 til Leiden hvor han 1693 var blevet licentiatus medicinæ. Han forholdt sig derefter rolig i hjemmet, tog 1700 den medicinske doktorgrad her, blev s. å. overmedicus ved Kvæsthuset, 1707 livmedicus, 1711- feltmedicus og 1717 efter konkurrence professor medicinæ. - Der er ikke mange mænd inden for lægestanden hvis betydning og virksomhed har været så omstridt som de B.s. Han er blevet hånet som få - han siges at have været model til Jens Blok i Peder Paars - og det er ikke usandsynligt at han ikke har kunnet stryge barbervæsenet af sig, men det er også naturligt og forståeligt i den rangsyge tid at det vakte forargelse i den lærde verden at en håndværker, en amtsmester, blev dr.med. og endog professor, ja universitetsrektor. Der er imidlertid næppe nogen der har arbejdet mere for at uddanne sig og for at udfylde de stillinger der blev pålagt ham. Straks da han havde overtaget sit barberamt 1690, indrettede han et anatomikammer i hjemmet på Kgs. nytorv, og der holdt han forelæsninger over anatomi og kirurgi. Disse overværedes af mange, også fornemme personer, og imellem hans elever fandtes folk som Jacob Winsløw og Simon Crüger. Samtidig arbejdede han jævnligt i universitetets anatomikammer som assistent for Caspar Bartholin (1655-1738). Han vedblev med sin private undervisning til han blev professor, og fortsatte så, indtil ildebranden 1728, ved universitetet hvor han navnlig læste over anatomi, kirurgi og botanik, men tillige som den første over fødselsvidenskab. Han udgav en beskrivelse af væksterne i Botanisk have med opklæbede planter, men denne bog er blevet stærkt kritiseret af botanikere. Som kirurg havde han stor anseelse, og navnlig hans brokoperationer blev kendt også uden for landet. Han foretog operationen for den meget store blæresten, som voldte Ole Borchs død. I sin allersidste disputats 1736 gjorde han rede for sin behandling af sår og bekæmpede stærkt den gængse meget uheldige. Sammenligner man de B. med de andre professorer i begyndelsen af 1700-tallet, indtager han en fremstående plads. Når man har tillagt ham æren for jordemoderforordningen af 1714 er det ikke ganske rigtigt, for vel var han som livmedicus medlem af den kommission der udarbejdede loven, men initiativet til den udgik ikke fra ham. Justitsråd 1717. Etatsråd 1728. - En søn Frederik de Buchwald, f. 14.1.1706, begr. 16.10.1752, blev student 1722, tog teol. eksamen 1729, men blev efter medicinske studier i Kbh. dr.med. 1740. N. å. nedsatte han sig som læge i Ålborg. 1741 publicerede han en afhandling om Ruyschs muskel i livmoderen, hvori han fik lejlighed til at påvise dennes tilstedeværelse og betydning. Han blev medlem af jordemoderkommissionen 1741.