Kristen Isager, 14.9.1864-5.7.1943, læge. Født på Kærsholm, Torning sg., Viborg amt, død i Ry, begravet sst. I. blev student 1884 fra Viborg og tog medicinsk eksamen 1891. Efter at have været reservelæge ved Odense sygehus et år nedsatte han sig 1892 i Ry ved Silkeborg som praktiserende læge. Han blev jernbanelæge 1894 og læge ved børnehjemmet Himmelbjerggården 1899. Stærkt interesseret i sin lægegerning fængsledes 1. især af tuberkulosen, og da særlig dens epidemiologiske forhold. 1901 disputerede han for doktorgraden (Nogle Træk af Tuberkulosens Optræden paa Landet), og 1903 blev han overlæge ved det af nationalforeningen i Ry oprettede sanatorium, et embede han bestred, til han 1934 faldt for aldersgrænsen, og efterfulgtes af sin søn Jens Karsten Isager (1902–67), der 1936 blev overlæge ved Ålborg amtssygehus' tuberkuloseafdeling. 1913–36 var I. læge ved plejehjemmet for tuberkuløse kvinder i Ry. – Ved siden af sin lægegerning har I. været stærkt interesseret i udgravningen af Øm kloster, ved hvilken han var medicinsk medarbejder. Han viste her en overordentlig skarpsindighed og historisk sans og udgav et skrift om sine fund fra klosterkirkegården, Skeletfundene ved Øm Kloster, 1936. Studiet af de fundne knogler var yderst omhyggeligt og viste ved de mange sjældne sygdomme der kunne konstateres at der til klostret har været knyttet et hospital hvor patienterne er blevet behandlet af lægekyndige folk.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.