Niels Nielsen (landmand)

Niels Nielsen, 14.5.1874-22.6.1959, landmand. Født på Ejlekærgård i Farendløse, død på Højgård, Ringsted landsg., begravet Farendløse kgd. Gennem sin opvækst på den fædrene bedrift havde N. fået et førstehånds kendskab til husdyrbrugets problemer i landbrugsindustrialismens tidsalder. Som så mange af den tids bedrestillede bondesønner fik han derefter igennem et ophold på Rødkilde højskole vinteren 1891-92 et dybere indblik i de kundskaber og værdiholdninger som var en afgørende forudsætning for at blive bondeleder. Senere videreuddannede han sig i praktisk landbrug på Falster. 1902 overtog han fødegården, og straks derpå gik han i gang med at omdanne bestanden af rødt dansk malkekvæg til en førsteklasses stambesætning. Hans ry som foregangsmand gik viden om i disse år, og hans gård blev dermed et meget søgt uddannelsessted for unge landmænd. Det førte snart til en række tillidsposter; medlemskab af menighedsrådet, af sognerådet 1907-13, og Sorø amtsråd 1910-22, valgt af det radikale venstre. Han brød dog med partiet i begyndelsen af tyverne, fordi partiet efter hans opfattelse havde fjernet sig for meget fra sit liberale udgangspunkt. 1911 blev han medlem af De sjællandske landboforeningers kvægavlsudvalg, fra 1921 formand. 1915-35 var han formand for Vestervang andelsmejeri, 1917-46 for Sjællands stifts kvægopdrætterforening, fra 1920 for direktionen for Køge-Ringsted banen, 1932-42 for Kærhave landbrugsskole og 1941-44 for statens husdyrbrugudvalg efter 13 forudgående år som bestyrelsesmedlem og næstformand. Fra 1922 var han desuden medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd. Det var dog især under første verdenskrig der blev kaldt på en leder der udover sit nære forhold til regeringschefen C. Th. Zahle besad såvel faglige kundskaber som personlig integritet i en helt usædvanlig grad. 1916-20 var han næstformand for de sjællandske landboforeninger med det helt klare sigte at skabe en passende modvægt mod det aristokratiske førerskab under formanden, grev F. C. Moltke, Bregentved. Herfra gik vejen videre til det stående landbrugsudvalg af aug. 1917. Her blev han til febr. 1918 da han af helbredsgrunde trak sig tilbage. I forhandlingerne om oprettelsen af et landbrugsråd 1918-19 talte han, dog uden held, i særlig grad for at få husmandsforeningerne medinddraget i arbejdet. Naturligt nok blev N. medlem af landboforeningernes femmands delegation i Landbrugsrådet ved dets oprettelse 20.6.1919 og sad her til 1925, de sidste fire år som formand, efter at en genopblusset hjertelidelse det forudgående år havde tvunget ham til endnu engang at rebe sejlene. På denne korte tid havde han imidlertid nået at få iværksat et større registreringsarbejde i relation til de bedste avlsdyr inden for de enkelte kvæg- og hesteracer. Det er meget betegnende at N.s navn især er knyttet til et stykke landbrugsfagligt organisationsarbejde, eftersom han mere end nogen anden af den tids landbrugsledere stod for det erhvervsøkonomiske alternativ til de udpræget erhvervspolitiske synspunkter der førtes i marken af Madsen-Mygdal og P. P. Pinstrup. I sine optegnelser meddeler han følgende selvkarakteristik: "Jeg er sikkert i Ordets allervideste Forstand en Hensynets Mand ... . Dybt religiøs som han var, påtog han sig en tjenerrolle i landbosamfundets hverdagsliv. Det sled ham op før tiden.