P. Bjerre

P. Bjerre, Peder Jakobsen Kokholm Bjerre, 6.12.1855-16.11.1941, landmand, politiker. Født på Sønder Kokholm i Tørring s.g. ved Lemvig, død på sygehuset i Randers, begravet i Ødum. B. besøgte efter barneskolen Staby højskole og Galsters kursus hvorefter han uddannedes ved landvæsenet. Allerede 23 år gammel blev han forvalter på Kalundborg ladegård og senere bl.a. på Bidstrup. 1886 købte han Højstrup på 120 tdr. land i Ødum sogn ved Hadsten som han ejede indtil 1910. Han fik snart en fremtrædende stilling inden for det lokale foreningsliv, særlig i andelsbevægelsen hvor hans indsats fik videre betydning. Han var medvirkende ved oprettelsen af andelssvineslagteriet i Randers 1889, og det mere formaliserede samarbejde med de danske andelssvineslagterier der blev etableret 1897 skyldtes for en stor del B. Det var ligeledes B. der 1897 lancerede tanken om en sammenslutning af jyske landmænd for at oprette et andels-indkøb af foderstoffer som modtræk mod koncentrationerne i handelsstanden. I agitationen for denne plan og i selve organisationsarbejdet blev han dog snart trængt til side af Anders Nielsen, Svejstrup Østergård. I 1890 valgtes han i Hornsletkredsen for venstre, faldt i 1892 for N. Neergaard, men blev efter 1895 forgæves at have søgt valg i Middelfart i 1898 valgt i Randers landkreds som tilhænger af venstrereformpartiet. Hans politiske virksomhed prægedes af selvstændighed, men denne tillige med en mangel på selvkontrol der vakte mindre heldig opsigt om hans navn betød at hans indflydelse blev begrænset. Han var dog medlem af en række vigtige udvalg, og i 1908 bidrog han til at Neergaard blev formand for toldlovudvalget. Året efter var han med i den 11-mands gruppe der støttede Neergaard i forsvarsspørgsmålet. I efteråret 1912 udmeldte B. sig af partiet venstre i protest mod ministeriet Berntsens stilling i valglovsspørgsmålet, og ved valget 1913 forsøgte han sig uden held som løsgænger i sin gamle kreds. Heller ikke senere hvor han gentagne gange opstillede som venstremand blev han valgt, men han deltog til sin høje alderdom i det politiske og landøkonomiske organisationsliv på det lokale plan. B. var idérig og med evner som agitator, men hans mangel på stadighed og lejlighedsvise svigtende kontrol over sin offentlige fremtræden hæmmede hans virksomhed såvel i politik som i landbrugets organisationsarbejde.