Peter Brandt

Peter Brandt, 11.7.1644-28.1.1701, overrentemester. Født i Sønderborg, død i Kbh., begravet i Skt. Petri k. B. voksede op i meget jævne kår. Efter skolegang i Sønderborg rejste han til Norge hvor han kom i tjeneste hos landkommissær Gaarman. Siden kom han til København hvor han først var skriver hos en oberst Ahlefeldt, senere hos den indflydelsesrige overhofjægermester Vincents Hahn. På dennes anbefaling blev han 24.4.1676 hofzahlmester; 1.9. s. å. tillige zahlmester for krigskassen. 23.3.1677 udnævntes han til zahlmester for alle kasser og førte fra 1.5.1679 titlen oberzahlmester. Hans karriere støttedes stærkt af rentemester Henrik v. Stocken hvis svigersøn han blev. 13.4.1680 blev han kammerråd og 18.7.1681 efter svigerfaderens død udnævntes han til rentemester og generalkrigskommissær; fra 6.5.1684 førte han titlen overrentemester. 31.3.1683 var han desuden blevet deputeret i det fælles generalkrigskommissariat for land- og sø-etaten. Efter dettes ophævelse 21.3.1685 overtog han på ny landetatens forretninger. 22.2.1690 blev han deputeret i landmilitsens kommissariat (ophævet 1694). Endelig blev han 1684 efter inddragningen af de gottorpske lande amtmand i Tønder, et embede han beholdt indtil hertugens restitution 1689. Som leder af landets finansvæsen efter svigerfaderens død lykkedes det ikke B. at gennemføre den nødvendige sanering af statsfinanserne. Betingelserne var imidlertid også yderst vanskelige. Landets økonomiske stilling var svækket som følge af Skånske krig og på grund af de slette konjunkturer for hovederhvervet, landbruget. Dertil kom at landet i sidste fjerdedel af 1600-tallet ramtes af unormalt mange misvækstår. Endvidere forstærkedes virkningerne af de dårlige konjunkturer af de for landbruget meget byrdefulde hartkornskontributioner. Statens finansielle genrejsning i tiden mellem Karl Gustav-krigene og Skånske krig skyldtes ganske vist til en vis grad hartkornskontributionerne, men i det lange løb øgede de landbrugets omkostningsniveau urimeligt og indkom efterhånden uregelmæssigt og langtfra med de beregnede beløb. Samtidig forstærkedes misforholdet mellem statens indtægter og udgifter af de store militærudgifter som følge af 1680ernes ambitiøse udenrigspolitik. Når Christian V sluttelig ved forliget i Altona 1689 blev tvunget til at opgive denne politik skyldtes det foruden de for Danmark uheldige storpolitiske konstellationer også at statsfinanserne ikke kunne bære den. 1690 kom en helt ny instruks for rentekammeret, og der nedsattes en "geheime finanskommission" med B. som medlem der skulle overveje en reduktion af de militære budgetter og en effektivisering af finansforvaltningen. B. fik ordre til at udarbejde et overslag over statens indtægter og udgifter og fritoges midlertidigt for sit arbejde i landetaten for at kunne koncentrere sig om de finansielle problemer. Men samtidig synes Christian V at være begyndt at tvivle på B.s ledelse af finansvæsenet. At B. ikke under de givne omstændigheder havde magtet at gennemføre saneringen af finanserne var utvivlsomt. Han blev afskediget som overrentemester 7.1.1692 og afløstes af Christian Siegfried Plessen som leder af rentekammeret. Kongens oprindelige plan havde været at Plessen blot skulle være adjungeret B., men Plessen ønskede den fulde myndighed. B. bevarede dog kongens nåde; en uge efter sin afsked (13.1.) blev han gehejmeråd og beholdt tillige stillingen som deputeret i landetatens kommissariat. 6.2.1694 blev han medlem af det genoprettede fælles generallandkommissariat, en stilling han fratrådte 31.8.1699. Endelig var han i årene 1690–96 et meget benyttet medlem af kommissionerne i rådstuen for slottet. B. erhvervede sig en betydelig godsrigdom der koncentreredes på Lolland. 1684 udkøbte han efter svigerfaderens død medarvingerne til Pederstrup hvis hovedbygning han opførte. Han udvidede det tilliggende bøndergods stærkt og oprettede ladegården Skelstofte. B. nobiliteredes 1679 (fornyet 1690). Hv.R. 1688.