Poul Schultzer

Poul Schultzer, Hans Poul Schultzer, 2.9.1895-18.3.1956, læge. Født i Kbh, død sst. (Trin.), begravet sst. (Bispebjerg). S. blev student 1914 fra Metropolitanskolen og 1922 medicinsk kandidat. Sommeren 1922 var han reservelæge ved Silkeborg bad og derefter 1922–25 assistent ved Finsensinstituttets laboratorium. Efter at have gjort turnustjeneste på Rigshospitalet var han kandidat på forskellige kbh.ske hospitaler og derefter 2. reservelæge ved Bispebjerg hospital 1928–30. Efter assistentplads ved Statens vitaminlaboratorium og Rigshospitalets medicinske poliklinik blev han 1. reservelæge ved kommunehospitalet 1931. Han foretog gentagne studierejser til Tyskland og England. Fra 1934 praktiserede han i Kbh. som speciallæge i intern medicin, særlig stofskifte- og fordøjelsessygdomme. 1927 disputerede S. for doktorgraden med afhandlingen Lyset og experimentel Rachitis. 1939 blev han overlæge ved kommunehospitalets medicinske poliklinik og 1939–45 lektor i intern medicin ved Kbh.s univ. Som student var S. formand for det medicinske studenterråd og formand for Medicinsk forening. 1929–30 var han formand i Selskabet for teoretisk og anvendt terapi. – S. publicerede en række lødige videnskabelige arbejder i danske og udenlandske tidsskrifter, dels eksperimentelle, dels kliniske, karakteriserede ved deres kontinuitet i hans forskning om vitaminer og hormoner. Alle vitaminerne, mest dog med C-vitaminet og ascorbinsyre (han var den første der helbredte menneskelig scorbut med ren ascorbinsyre) beskæftigede han sig med, men også med A og D. Han gennemarbejdede en metode til D-vitamin-bestemmelse og en metode til kvantitativ bestemmelse af binyrebarkhormoner. Stille og beskeden var han en fortræffelig pædagog, inspirerende for sine medarbejdere, og flere disputatser udgik fra hans afdeling.