Povl Baumann

Povl Baumann, Povl (ved dåben: Poul) Erik Raimund Baumann, 9.11.1878-3.7.1963, arkitekt. Født i Kbh. (Trin.), død i Tibirke, urne i fællesgrav på Bispebjerg kgd., Kbh. B. blev student 1897 fra Lyceum, cand.phil. 1898, søgte Polyteknisk læreanstalt til 1899, derefter Teknisk skole hvorfra han fik afgang 1901, og endelig Kunstakademiet. Omkring 1905 opgav han studiet ved akademiet for sammen med ligesindede at blive P. V. Jensen-Klints elev. Da Akademisk Arkitektforening ikke ville optage dem i sin kreds dannede de 1909 Den fri Arkitektforening som B. var formand for til dens opløsning 1919. Efter Kunstakademiets nyordning blev han medlem af det nye akademiråd (1922–1949), og han var formand for Statens bygningsråd 1931–1943. B. havde tidligt interesseret sig for nyere udenlandsk bygningskunst (tyskeren A. Messel, englænderne Voysey, Baillie Scott, E. L. Lutyens), men var dog stærkest påvirket af samtidige danske kolleger, Carl Petersen (sansen for klassicismens profilering og accentuering), Ivar Bentsen (den traditionelle fagdelings klare princip) o.a. B. bestræbte sig altid for at indordne sin arkitektur efter omgivelserne. Til friere forhold har han planlagt engelsk påvirkede landhuse, uregelmæssige i grundplanen, men hele i deres omridslinier: den stråtækte Rågegården i Rågeleje og det teglhængte Aage Lunns hus ved Svanemøllevejen, Kbh. (begge 1916); for mere bymæssige villakvarterer regelmæssige, empireagtige huse: Christiansvej 6, Ordrup; inde i byens gader store karreer som simple, mangefags huse: de femetages beboelseshuse i Struenseegade 1919–20 og karreen ved Åboulevarden, hjørnet af Henrik Rungsgade 1930, eller lange længer: Vibevænget, 1927–28, Ryparken ved Lyngbyvej 1933–34, Storgården, Vinkelgården og Klokkergården ved Tomsgårdsvej s.m. Knud Hansen 1935–38; til forretningsstrøg forfinede butikker: Hirschsprungs cigarbutik på Gl. Torv, 1917; smukt indpasset i den gamle by er Industrifagenes og Jernindustriens hus, hj. af Larslejstræde og Nørrevold. B.s bygningskunst er realistisk: håndværksmæssig klar, typisk i udformningen, gedigen i materialet og slidstærk, ofte med et stænk af pyntelighed. –