Skjalm Hvide

Skjalm Hvide, død 1113, storbonde. Ifølge Sorø klosters gavebog var Skjalm Hvide søn af den ellers ukendte Toke Trylle om hvem gavebogen oplyser at han var den første kristne i sin slægt, og Skjalm Hvide havde selv sønnerne Asser Rig, Ebbe og Toke. Oplysningerne findes alle i forbindelse med redegørelsen for stiftelsen af det første kloster i Sorø kort efter 1140, en benediktinerstiftelse som Absalon 1162 omdannede til cistercienserkloster. Det er først og fremmest dette klosters grundlæggelse og ældste historie indtil ca. 1215 som gavebogen er interesseret i; det vides ikke hvornår den er affattet, og det eneste bevarede manuskript er fra ca. 1440, så oplysningerne om Skjalm Hvide og hans familie kan ikke kaldes samtidige. Han har næppe selv ført navnet Hvide, i hvert fald ikke som slægtsnavn, og den navnkundige Hvideslægt som han er stamfar til er en gruppering af slægter som 1500-tallets genealogiske forskningsinteresse har skabt (forbindelsen mellem slægtens forskellige grene er ofte tvivlsom). Skjalm Hvide omtales ofte hos Saxo som en af den (stærke) danske kongemagts vigtigste støtter, især under Sven Estridsen og Erik Ejegod. Efter Rügens erobring fik Skjalm Hvide befalingen her. Det var til ham at Erik Ejegod og dronning Bodil betroede deres søn Knud da de 1102 drog ud på pilgrimsrejsen til Det hellige Land. Skjalm Hvide har ejet store godser, dels på Sorøegnen, dels i Nordsjælland. Han gravlagdes i Fjenneslev der måske var – i hvert fald senere blev – hovedsædet for familiens besiddelser. Fra Fjenneslev førte Absalon Skjalm Hvides og Tokes ben til Sorø.