Tobias Gabrielsen, Tobias Otto Mikael Gabrielsen, 21.1.1879-14.8.1945, grønlandsk fanger og ekspeditionsdeltager. Gabrielsen levede som fanger i udstedet Sarqaq på Nûgssuaq-halvøen i Diskobugten og blev 1906 af Jørgen Brønlund opfordret til at deltage i Danmarksekspeditionen 1906-08 til Nordøstgrønland under Mylius Erichsens ledelse. I kraft af sine fremragende egenskaber som jæger og slædekusk blev han af væsentlig betydning for ekspeditionens gennemførelse. 1914 blev han derfor antaget til en tysk Sydpolsekspedition der dog på grund af krigsudbruddet ikke kom afsted, men Gabrielsen nåede at harpunere en sæl i Hamburgs zoologiske have i kejser Wilhelms nærværelse. To år senere var Gabrielsen ledsager for Knud Rasmussen fra Umanaq til Thule, og fra 1926– 27 var han med på Lauge Kochs ekspedition til Chr. X.s Land i Nordøstgrønland og berejste store områder, bl.a. det indre Scoresbysund på hundeslæde. Atter 1928 var han med Lauge Koch på en motorbådsekspedition som kyndig motorbådsfører i Nordgrønland, og i samme egenskab fragtede han 1930 Alfred Wegener ind til indlandsisen til dennes sidste ekspedition. 1936 deltog han i Paul Emile Victors ekspedition til indlandsisen i Østgrønland, men det blev af aldersmæssige grunde hans sidste ekspedition.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.