Torben With

Torben With, Torben Kiørboe With, 18.8.1910-23.4.1989, læge. Født i Kbh. (Frihavns). W. blev student 1928 fra Metropolitanskolen og fik lægevidenskabelig embedseksamen fra Kbh.s universitet 1934. Efter turnus- og kandidattjeneste ved kbh.ske hospitaler og ved Statens vitaminlaboratorium (1937-38) blev W. tilknyttet Rigshospitalet fra 1939-54, dels ved medicinsk poliklinik under professor Eggert Møller (1939-42 og 1947-48), dels ved medicinsk afdeling A (1942-45 og 1948-54) under professor Carl Sonne; begge chefers stringens og forsk-ningslyst fik stor indflydelse på W.s fremtidige betydelige videnskabelige indsats. Allerede 1941 disputerede W. for den medicinske doktorgrad ved Kbh.s universitet om Absorption, metabolism and storage of vitamin A and carotene, with some remarks on the vitamin A requirement hvor han dokumenterede sin evne for biokemisk-klinisk forskning. Han var 1946-54 tillige regenslæge, og efter 1944 at være blevet specialist i medicinske sygdomme (særlig stofskifte- og blodsygdomme) og i laboratorieteknik 1948 blev W. 1954-80 overlæge ved centrallaboratoriet og blodbanken, Svendborg centralsygehus. I årene på Rigshospitalet kastede W. sig med kromatografiske metoder over forskning vedrørende galdefarvestoffernes kemi hvilket resulterede i to store monografier: Biology of Bile Pigments, 1954 (ty. udg.: Die Biologie der Gallenfarbstoffe, 1960). W. var dermed kommet ind på studiet af porfyri, en række arvelige eller erhvervede sygdomme, udløst af enzymdefekter, der kunne medføre underlivssmerter, psykiske og neurologiske forstyrrelser som det er beskrevet i adskillige tragiske tilfælde, bl.a. inden for den engelske og danske kongefamilie (Ida Macaline, C. Rimington, J. Brocke m.fl.: Porphyria, a Royal Malady, 1968). Efter studieophold hos Rimington, London, fik W. i Svendborg, hvor han da i sin første tid selvstændigt måtte opbygge en effektiv blodbank, samarbejde med dyrlæge S. K. Jørgensen, Thisted, der havde påvist porfyri hos levende grise og kalve. W. udviklede nu stadig forbedrede metoder til påvisning og præparation af porfyriner idet han på egen farm 1954-76 opdrættede kvæg og senere fjerkræ med sygdommen. Ved søjle- og senere tyndtlagskromatografi kunne W. bestemme uro- og coproporfyrin og kunne overbevisende dokumentere at et tidligere meget benyttet sovemiddel udløste akutte porfyrianfald (1971), og at sygdommen ikke som ment fra svensk side var en intermitterende form. 1972 arbejdede Rimington hos W. hvor de bl.a. viste at porfyrin kunne være levergiftigt; ved forsøg med fjerkrææg kunne W. senere vise at protoporfyrin måtte dannes ved bro-synthese og ikke ved hæmoglobinnedbrydning (1978). Ved spectrometri introducerede W. en metode til bestemmelse af metalfri porfyrinestere (1977) og gennem årene har han, støttet væsentligt af sin hustru, opbygget et dansk porphyri-register over de i Danmark kendte tilfælde og deres godt 1600 slægtninge. Alt dette klinisk-kemiske arbejde til trods har W. alligevel også haft tid til dels at skrive videnskabeligt og populært om bl.a. blodtyper og donorer (1955), om ACTH og om hjertesygdomme, dels til aktivt at involvere sig med aviskronikker i den offentlige debat. Han har været gæsteforelæser i Freiburg (1956, 1967, 1975), Prag (1958, 1980), Cape Town (1970), Rom (1978) og Argentina (1979). – Medlem af det britiske Nutrition Society 1946, af Biochemical Society 1954, af Association of Clinical Pathologists 1956, medlem af bestyrelsen for Danske laboratorielægers organisation 1958-66.