Vilhelm Maar

Vilhelm Maar, Edvard Vilhelm Emil Maar, 8.6.1871-18.5.1940, læge, medicinalhistoriker. Født i Odense, død i Pedersborg ved Sorø, begravet i St. Magleby. Efter skolegang i Fredericia latin- og realskole tog M. studentereksamen 1889 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og medicinsk eksamen 1896. Hans første interesse var den interne medicin, men hurtigt søgte han uddannelse i fysiologi med Chr. Bohr som lærer og tog 1902 doktorgraden på en afhandling om nervesystemets indflydelse på kirtelsekretionen med særligt hensyn til forholdene i lungerne. Forsøgene var især udført på skildpadder men også på kaniner, og de dels videreførte, dels modificerede tidligere forsøgsresultater opnåede af V. Henriques og H. Halberstadt og var et vigtigt led i den Bohrske skoles daværende anskuelser. Samtidig med at han 1904-11 var ansat fast som assistent på Bohrs universitetslaboratorium og deltog i undervisningen i fysiologi praktiserede han i Kbh., allerede fra 1899, og ledede et privat brystsygesanatorium uden for byen foruden at være en elsket Regenslæge fra 1912-21. – Tidligt vaktes hans interesse for medicinens historie og allerede 1902 udgav han i dansk oversættelse sammen med August Krogh Niels Stensens afhandling om faste legemer og n.å. alene dennes foredrag om hjernens anatomi, begge udgaver forsynede med indledninger og værdifulde noter. 1906 fulgte en oversættelse af Johannes Roses manuskript om Stensens sidste leveår. 1910 udsendtes Niels Stensens samlede naturvidenskabelige værker Opera philosophica I–11 på latin med engelsk forord og noteapparat samt Holger Jacobæus' rejsebog på dansk. – 1911 efterfulgte M. Julius Petersen (1840-1912) som docent, 1916 som ekstraordinær professor i medicinens historie ved universitetet og underviste i dette fag til 1933, da han fratrådte på grund af svagelighed; da der ingen efterfølger trådte i stedet, fortsatte han med at give vejledning til enkelte dyrkere af medicinens historie når helbredet tillod det. – M. adskilte sig i meget fra den Julius Petersenske skole, lagde stor vægt på eksakthed og minutiøse undersøgelser, gav sig helst af med udgiver-, kommentator- og oversættervirksomhed og har herunder virket forbilledligt, dog uden at finde mange direkte efterfølgere. J. B. Winsløws selvbiografi udkom på fransk 1912, Ole Bangs Livs Minder, 1929 og Den første Anvendelse af Kinabark i Danmark, 1925, kan yderligere nævnes. 1912-17 udgav han tre bind medicinsk-historiske småskrifter givende afkald på at være forfatter af nogen part. Desuden har han arbejdet meget med Ole Borch (Mindeskrift paa 300-Aarsdagen for hans Fødsel, 1926), Th. Bartholin (Mindeskrift, 1916), Descartes (Lidt om Descartes og Danmark, 1931) og O. H. Mynster (brevveksl, med Kamma Rahbek) sammen med Hans Kyrre (1926). En årrække lod han sine bøger trykke hos E. J. Brill i Leiden for at unddrage sig afleveringspligt til statens biblioteker. En stor del af professortiden måtte han kæmpe for at få passende lokaler til det i ti år opmagasinerede Medicinsk historiske museum der var skænket til universitetet, og de sidste to år medgik til opstilling og nyordning af museet. Den meget sprogkyndige og i næsten alle europæiske lande berejste lærde nød stor anseelse i udlandet og blev medlem af talrige videnskabelige selskaber.