Folketingsvalget 1943

De tyske betingelser for at afholde valget betød, at der ikke kunne føres en almindelig demokratisk valgkamp – blandt andet måtte besættelsesmagten ikke kritiseres, og kommunistloven fra 1941 forbød alle kommunistiske organisationer.

Samlingsregeringens partier førte efter aftale en bevidst positiv agitation, fordi de frygtede, at interne stridigheder ville skade deres samarbejde – derfor fremlagde de kun deres partiers egen politik og kritiserede ikke de andres.

Det vigtigste tema i valgkampen var 'det nationale'. Samlingsregeringens partier agiterede for, at valget ikke handlede om partipolitik eller om støtte til Scavenius-regeringen, men om tilslutning til folkestyret. Ville befolkningen vise sin tilslutning, skulle den stemme på enten Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti eller Venstre. Der lå naturligvis en modsætning heri, idet det netop var disse partier, der var det parlamentariske grundlag for Scaveniusregeringen.

Modstandsbevægelsen var ikke nogen samlet front, men de fleste dele opfordrede til at stemme på ”ukompromitterede mænd” fra de fire samarbejdende partier eller Dansk Samling. En væsentlig undtagelse var kommunisterne, der opfordrede vælgerne til at stemme blankt, da DKP var blevet forbudt i 1941.

Valgdagen blev fejret som en national begivenhed med hejste Dannebrog, ”Har stemt”-badges og en stemmedeltagelse på 89,5 procent, hvilket er den højeste i Danmark nogensinde.

De talrige opfordringer om at stemme nationalt og støtte folkestyret havde haft sin virkning. Derfor blev de samarbejdende partier valgets store sejrherrer, og regeringen kunne som ventet fortsætte. Imidlertid måtte den gå af allerede den 29. august 1943 efter det såkaldte augustoprør.

I samlingsregeringen havde Det Konservative Folkeparti den største stigning i mandater, men også Socialdemokratiet gik frem. Det Radikale Venstre gik et enkelt mandat tilbage, hvilket kan skyldes forsvarspolitikken i 1930’erne, hvor partiet skar ned på forsvarsbudgettet. Venstre mistede to mandater.

Valget var et stort nederlag for DNSAP, for selv om partiet mobiliserede 43.000 stemmer, betød den høje valgdeltagelse, at partiet ikke fik flere mandater end ved valget i 1939. En anden taber var DKP, idet kun ganske få fulgte partiets opfordring til at stemme blankt.

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1943. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen. Kilde: Danmarks Statistik

• Augustoprøret 29. august 1943
• Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), 1930-1945
• Erik Scavenius, 1877-1962
• Werner Best, 1903-1989
• Danmarks Kommunistiske Parti, 1919-
• Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945
• Folketingsvalget 1939
• Folketingsvalget 1945

• Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942
• Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943
• Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
• Kommunistloven 22. august 1941