Billedkunst i Silkeborg Kommune

I dag rummer Silkeborg to kunstinstitutioner, der tiltrækker et bredt publikum af kunstinteresserede: Museum Jorn og KunstCentret Silkeborg Bad. I 1962 åbnede Galerie Moderne, ledet af Willy Omme.

I Bryrup ligger Midtjyllands Kunst Center, der blev etableret i 1998, med store udstillingsfaciliteter og 120 danske og udenlandske kunstnere i stald.

• Museum Jorn
• KunstCentret Silkeborg Bad
• Galerie Moderne

Op igennem 1800-tallet skildrede en række kunstnere det naturskønne og bakkede Søhøjland. Den tyske maler Louis Gurlitt var blandt de første, der portrætterede landskabet, med værker som En Egn ved Silkeborg fra 1840, som forestiller Silkeborg Mølle set opstrøms fra Remstrup Å, og Parti af Egnene ved Silkeborg i Nærheden af Himmelbjerget fra 1841. Fynboen Dankvart Dreyer malede allerede på sin første Jyllandsrejse i 1838 Parti ved Silkeborg og Landskab ved Silkeborgegnen.

P.C. Skovgaard var en af de malere, der tog kunsthistorikeren N.L. Høyens tanker om det nationale maleri til sig. I 1851 drog han til den jyske hede for at male landskabsmalerier, bl.a. på bestilling af den fremtrædende politiker Orla Lehmann, som på det tidspunkt var amtmand i Vejle.

Godfred Christensen havde som 16-årig sejlet en tur med den helt nye dampbåd Hjejlen, og i 1866 malede han flere motiver fra Silkeborgegnen.

1. Verdenskrig betød nye vilkår for kunsten i Danmark under indtryk af de nye modernistiske strømninger. Med den unge Martin Jørgensen (senere Kaalund-Jørgensen) som drivkraft blev sammenslutningen Frie jydske Malere dannet i 1921. Sammenslutningen udstillede især i Aarhus og Silkeborg. Foruden Kaalund-Jørgensen var de faste medlemmer: Viggo Jensen, Martinus Hougaard, Peter Holm fra Ringkøbing, Emiel Hansen fra Aarhus, Niels Ibsen-Nielsen og Johan Sejg. I 1931 kom Erik Raadal til. Sammenslutningen eksisterede frem til 1934.

Blandt andre kunstnere med tilknytning til Silkeborg er Søren Hjorth Nielsen, Poul Vandborg, Jørgen Jakobsen kendt som »den røde maler« og Erik Nyholm, der boede i Funder og i 1970’erne udførte flere udsmykningsopgaver.

Den offentlige kunst i Silkeborg Kommune er præget af Asger Jorn og hans samarbejdspartnere. I det grønne område mellem Silkeborg og Sejs ses en natursten med indridsede motiver med titlen De Små Fisk fra 1962. Ved Sejs står en mindesten, som er rejst af kunstneren som et mindesmærke for syndikalisten Christian Christensen, der på mange måder var lige så radikal i sit syn på samfundet som Jorn selv.

I 1961 blev Silkeborg Kunstmuseum (det senere Museum Jorn) indviet med en stor Jean Dubuffet-udstilling. I den forbindelse blev plakaten for udstillingen med et maskelignende motiv udført som gavlmaleri på Th. Langs skolebygning i Hostrupsgade 39. Det var det første offentlige gavlmaleri i Silkeborg, og det vakte en del debat. I folkemunde kaldes motivet, der har titlen Maskefigur, for »Trolden«.

I gården på Museum Jorn kan man på den oprindelige gavl på museet se Dubuffets keramiske relief Epokhé. I gården ses også Pierre Alechinskys keramiske mur Penslens tanker. Haven ved Museum Jorn rummer desuden en skulptur af Poul Gernes.

Ikke langt fra Museum Jorn i skovområdet Indelukket stod bronzeskulpturen Stående, nøgen ung mand af Knud Nellemose, der forestillede en velproportioneret og atletisk mand med en rank holdning. Skulpturen blev rejst i 1951 til minde om befrielsen efter fem års tysk besættelse. I 2012 blev skulpturen stjålet, men genskabt af Peter Brandes i 2014 og flyttet til KunstCentret Silkeborg Bad.

På det nyrenoverede Torvet, som er indrettet efter idéer af Asger Jorn, står statuen af Michael Drewsen, som blev afsløret i 1892. Skulpturen er udført af billedhuggeren H.P. Pedersen-Dan. På Torvet står ligeledes Dreng og skildpadde fra 1975 af Hans Giessler, som forestiller en dreng, der rider på en kæmpeskildpadde. Den er ca. 1 m høj og anbragt i et hjørne af et bassin opbygget af granitsten med en lille vandkaskade i midten.

Siden 2018 er der i Silkeborgs centrum kommet to nye og meget omdiskuterede gavlmalerier af den rumænske streetartkunstner Bogdan Scutaru.

Der har været pottemagere omkring Sorring helt tilbage fra 1700-tallet, men i perioden ca. 1830-1914 blev landsbyen centrum for en produktion af røde potter. Røde potter var en varebetegnelse for lertøj formet på en drejeskive og glaseret og brændt i en ovn. I 1840 var der ca. 40 pottemagere i og ved Sorring. Disse havde på ekstraordinær vis fået tilladelse til at sælge røde potter, hvilket ellers kun var tilladt for pottemagere i købstæderne. Meget tyder på, at det især var en udbredt næringsvej for områdets fattige jordløse eller mindre husmænd. I dag ses fortsat spor af pottemagernes tilstedeværelse i området, da man smed fejlbrændte produkter væk i lergrave. På Frilandsmuseet Det Gamle Danmark er genopført et pottemagerværksted fra Sorring fra 1844, og på Museum Silkeborg fremvises et udvalg af en stor samling af Sorringlertøj.

I 1953 indgik det daværende Silkeborg Museum og Asger Jorn et samarbejde. Jorn ønskede at arbejde med det gamle håndværk, og han og pottemager Knud Jensen indledte et samarbejde, der blev til gensidig inspiration. Sorring Lervarefabrik er stadig et samlingspunkt for keramikere fra hele landet.

Også Erik Nyholm, der egentlig var fiskeopdrætter uden for Silkeborg, samarbejdede med Jorn og andre Cobra-kunstnere, fx udførte Nyholm det keramiske relief Epokhé efter Jean Dubuffets skitse. I 1977 fik Nyholm opsat egne værker i Bryllupssalen i Silkeborg Rådhus, og hans 14 blå sten ved Museum Jorn er fra samme år.

Læs mere om kultur i Silkeborg Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Silkeborg Kommune
• Litteratur i Silkeborg Kommune
• Teater i Silkeborg Kommune
• Musik i Silkeborg Kommune

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst