Vejledning om forebyggelse og behandling af pest, 1709

Det Medicinske Fakultet på Københavns Universitet udgav i 1709 en vejledning med retningslinjer for forebyggelse og behandling af pest. Skriftet havde titlen: En kort Underretning om Præservation og Curation imod Pesten, og indeholdt en lang række oplysninger om pestens bekæmpelse og behandling samt lægemidler, som apotekerne skulle have. Byldepest var en dødelig infektionssygdom fremkaldt af bakterien Yersinia pestis, hvilket lægerne i 1700-tallet ikke vidste. Sygdommen havde hærget siden middelalderen, og Danmark blev ramt af den sidste epidemi med byldepest i 1710 og 1711.

Da den 40 siders vejledning fra Det Medicinske Fakultet blev udgivet i 1709, havde pesten ramt nogle af de vigtige handelsbyer ved Østersøen, og bekymringen for, at smitten også ville nå til Danmark, bredte sig. Vejledningen indeholdt en række forebyggende råd imod epidemien, der også havde været anvendt i tidligere forskrifter.

Ifølge lægerne var symptomerne på sygdommen voldsom hovedpine, hidsighed, svækkelse, rystelser, bylder og døden inden for få dage. Vejledningens første punkt fremhævede, at pesten formentlig kom fra ”Guds Vredes Haand”, og at det derfor var enhver kristens pligt at bede til Gud om formildelse. Dernæst blev det nævnt, at al handel med pestinficerede byer skulle stoppe. Lægerne anbefalede desuden, at de syge blev isoleret, og de befængte huse skulle afmærkes. Når døden indtraf, skulle liget overstrøs med læsket kalk, deres tøj og ting skulle brændes, og de skulle begraves uden for byerne. I 1709 mente lægerne, at smitten blev spredt gennem luften, så de anbefalede, at luften blev renset ved hjælp af rygning med fx svovl, enebær, grantræ, malurt eller tjære. Derudover var det lægernes råd at indtage forskellige eliksirer og miksturer, som fx indeholdt eddike, kamfer, salvie eller sprit. De nævnte også specifikt, at åreladning ikke kunne anvendes som en behandling til forebyggelse af den meget farlige sygdom. Vejledningen fremhævede i stedet svedekure som det kraftigste middel til at kurere sygdommen, og anbefalede brugen af et pulver, der virkede sveddrivende.

I begyndelsen af 1700-tallet var lægerne delt i to grupper med forskellige uddannelser. Der var kirurgerne, som havde en form for mesterlæreuddannelse og praktisk erfaring, og dertil var der de universitetsuddannede medicinere med teoretisk viden. I København var der i 1711 under pestepidemien 15 videnskabeligt uddannede læger, hvoraf kun de fire stod for behandlingen af pest. Ifølge vejledningen fra 1709 var det kirurgerne, der skulle behandle bylderne, som, før de blev skåret op, skulle dækkes af et plaster bestående af sod, figen og sennep. Vejledningen blev afsluttet med endnu en bøn til den grundgode og barmhjertige Gud om at forhindre sygdommen og give kraft og velsignelse til medicinen til behandlingen af de syge. Dertil var der s. 35-40 en liste med de anbefalede medikamenters takst.

Nedenfor ses en transskription af vejledningen fra Det Medicinske Fakultet om forebyggelse og behandling af pest. En del af de forklarende noter er udarbejdet med hjælp fra Dansk Farmacihistorisk Fond og Samling.

Læs vejledningen som PDF.

1.

Saasom Pesten fornemmelig kommer fra Guds Vredes Haand, saa er det enhver Christens Pligt og Skyldighed, først og fremmest at indfalde til GUD med ydmyg Suk og Bøn, om saa stoor een Lande-Plages naadige Afvendelse eller Formildelse, ogsaa af Sindsens Bevægelser sætte fornemmelig al Frygt, Bekymring og Vrede til Side.

2.

Er det højlig fornøden, at alle Commercier og Correspondencer med inficerede Stæder aldeles blive ophævede, item[1] alle Rejsende fra fortænkelige Stæder, hvor iblandt er indslutted Jøder, som i Mængde fra Polen, Tiid efter anden, her i Staden sig indfinde, ikke tillades at indkomme, eller rejse her igiennem Landene. Og som intet af adskillige Slags Vare, der føres fra fremmede Stæder, snarere kand optænde saadanne smitsomme Syger, end Foderverk, Hør, Hamp, Uld, Homle og deslige mere, var det og meget tienligt, at lade deres Indførsel forbyde.

3.

Og eftersom Luften er det største Middel, hvorved saadan Contagium[2] merkelig propageres, saa er det meget Magt paaliggende, at den idelig reenses ved adskillige Røgelser, hvorom herefter mældes, og al Urenlighed og Omslettighed, hvoraf Luften bliver u-sund, og desmere beqvem til at tage imod Forgift, bortføres. Til den Ende vil alle Gader, Stræder og andre publiqve Pladser daglig holdes vel rene, og ikke tillades Aadsel nogen Stæder at blive beliggendes, men strax bortføres. Dernæst at enhver udi sit eget Huus beflitter sig paa al Reenlighed, baade i Stuer og Klæder, og ej lader nogen Mødning i deres Gaarde eller Huse, og andet, som ond Stank kand forvolde, blive beliggende, men det hver Dag, eller idet seeneste, hver anden Dag udføre. End er det meget gavnligt og fornøden, at ingen Sviin bliver tilladte i noget Huus eller Gaarde at forblive, langt mindre dem paa Stie at opsætte, saasom de altid foraarsage stoor Stank og lettelig kand hielpe til at inficere Luften. Ej heller er det tienligt at Staadere og Stakkeler lader sig indfinde for Huse og Dørre, som de pleje, og at enhver skaffer alle løse Hunde af, eller idet mindste holder dem fra at komme paa Gaderne. Naar dette saaledes tages i Agt, kunde mand desbedre bruge adskillige Midler til at reense Luften med, som fornemmelig er Kruud, Svogel, Tiære, Bæg, Enebærtræ og Grannetræ, Malurt, hvoraf mand sig kunde betiene paa de publiqve Stæder, hvor det uden Fare skee kand, enten ved skyden, eller adskillig Ilds Optændelse. Udi Husene og Stuerne, naar de ere til gavns reengiorte, endogsaa fra alle Spindelvæve, tiener at ryge Morgen og Aften med Enebær, Enebærtræ eller Svogel, hvo det fordrage kand. Dog vil det i Agt tages, at de, som haver et svagt Bryst, saa og sygelige Koner ikke strax begiver sig i de Logementer, som med Svogel ere røgede, nten efter en Times Tiid, eller mere, først kommer der ind.

Derforuden kand Gulvene og allevegne med Viin-Ædike besprenges[3]. Dette Røgelse-Pulver er ogsaa got for dennem, som vil have Forandring.

℞[4] Thur.Succin.Bacc. Junio an. 1 Unse.[5]M. f. pulv.Sign. Første Ryge-Pulver

Hvilket kand være et almindeligt Røgelse-Pulver for Fattige og andre. Radix Zedoariæ med lidet Campher, indbunden i en liden[6] Pose, er got at lugte til, og henge ligesaadan en Pose udi Øllet. De Fornemmere og andre, som ej vil nøjes med det første, men vil have et andet, kand bruge efterfølgende:

℞ Gran juniper.Succini.Thuris an. 1 Unse.Mastich.Myrrh.Cortic. Thymiamæ.Gum. Animæ an. 2 Drachme.[7]Sign. Andet Ryge-Pulver

4.

Er det ikke raadeligt, at nogen i saadanne smitsomme Tider, gaaer ud om Morgenen fastende, men tilforn tager et Stykke Angelike, Zedefer, Alant-Roed, Citron-Skal, Enebær, item Salvie i Steden for Thee, eller en Knivs-Aad[8] af dette Electuario.[9]

℞ Scordii 3 Drachmer.Rad. contrajer.Angelic. an. 2.5 Drachmer.Dict. alb.Enulæ.Petasitid. an. 2 Drachmer.

in pulverem seorsim redacta misceantur cum Syrup. acetos. citri. & Roob Juniperi anatica parte.

M. & f. Electuarium.Sign. Præservere Latverge

Eller:

Elix. propr. cum. acido.

Og kand deraf tages 30 Draaber, enten i Øl, Suppe eller Viin. Dog er det ikke enhver tienligt, særdeles dem, som ere plagede med den Gyldne Aare[10], Blods Udspøttelse, Næsebløen, item al anden Blodets Udgang paa u-sædvaanelig Maader og Tider, eller frugtsommelige Qvinder. Effent. Myrrhæ, afari Virginea, Angelicæ, Scordii Elixir Bals. Hofmanni, Elix, pestil. Croll. Mixt. simpl. og Tinct. Bezoard. Lips. cum & sine camph. ere og tienlige, hvoraf kand tages 50 til 60 Draaber i Øl, Suppe, eller Viin, item Theriaca eller Mitridatium. Hvo der kand fordrage bittert, er det og meget sundt at holde noget Myrrha[11] i Munden, hvilket er ypperligt i saaddanne Tilfald, eller et par af disse smaa Kager.

℞ Scord. 3 Drachme.Rad. angel.enul.Imperat. an 1,5 Drachme.Myrrh.Zedoar an. 1 Drachme.cum S.qv. Sach. misc. f. I. art. rotulæ.Sign. præserverende Kager

Hvo der kand fordrage suurt, er det og got at tage en Skeefuld Aqva Prophylact. Sylvii, og falder det for stærk, formænge det med noget Kardebendigt-Vand. Aqva bardanæ cvmposit. vel scorzoneræ comp. ere iligemaade tienlige. De Gemene kand betiene sig af Smørebrød med Ruder paa, og hvo der er vant til at røge Tobak, kand og der af om Morgenen fastende drikke en Pibe eller to, og siden om Dagen et par Piber efter Behag. Udvortes kand bruges Raf-Balsam, Ruder-Balsam at lugte til, item Bezoar-Ædike, Ruder-Ædike med Sp. Theriacal, camph. for dem, som kand fordrage Campher, eller Spirit. Theriacalis simplex, item Citron-Ædike og deslige.

5.

Maa det og meget vel tages i Agt, at enhver lever ædruelig og tarvelig, ikke overlader Maugen[12] med formegen Æden og Drikken, tager sig vel vare for al hidsig Drik, og i Besynderlighed for Brændeviin og Aqvæviter. En Drik let Fransk Viin, og lidet Rinsk Viin tillades for dem, som plejer at drikke Viin, dog ikkun til Maadelighed. Og maa mand beflitte sig paa, saa vit mueligt er, at Øllet kand være sundt, klart og vel bereed. Udi Øllet, den Stund det endnu ligger paa Tønden, kunde hænges for dem, som saa behager, disse Urter i en Pose.

℞ Rad. helen.petasit.scorzon. Hisp.angel. an 0,5 Unse.Rad. Zed. 3 Drachmer.Cortic aurant.Citri an. 2 DrachmerHerb. Carduib.Cent. min.Scord. an. Mj.Incifa dentur in charta.Sign. Urter at hænge i Øl.

Af Spisen er haard, salted og røget Mad, Flesk, Ender, Gæst, ikke tienlige, ej heller Fiske, som er bløde i Kjødet; Melk-Mad agtes ej heller for at være af de sundeste ved disse Tider. Gemeene Mand kand best blive ved deres ordinaire Spise, som de meest ere vante til at bruge, og omendskjønt den haarde Kaast, de underholdes med, ikke altid i Maugen ligevel fordøjes, udsvedes det dog og fortæres ved idelig Arbejd og Bevægelse, saa de deraf ej fanger Skade, naar dette ikkun tages i Agt, at de sig ej formeget overlade, ej heller fortære den Spise, som er fordærvet, forraadnet og ilde kaaget, eller halv raa. Alle slags Frugter, saasom Æble, Pærer, Blommer, Aprikoser, Meloner og detslige bør aldeles være afskaffede. Derimod ere Citroner, Abelsiner og Pomerantser meget gode, saavel formedelst Skallen som Saften. Søvnen bør at være maadelig, og det paa den rette Tiid, om Natten og ikke om Dagen eller Eftermiddagen, uden for svage og alderne Folk, som en halv Timestiid siddende kunde forfriske sig noget der med. Af Sindsens Bevægelser ere Harm og Hastighed, Bekymring og Frygtagtighed de slemmeste, saasom intet er bedre i saadanne Skyndinger, end at forlade sig GUD, og have saa et freidigt Sind og et got Moed. Derforuden maae tages i agt, at Livet ved den naturlige Afgang kand være aabet: hvorfore er raadeligt, eengang om Ugen at bruge nogle laxerende[13] Medicamenter, saasom af Mass. pil. Ruffi et Qvintin eller 30 Draaber, og og vel flere, efter enhvers Beskaffenhed af Elix. propr. fine acido, naar det ikkun bliver taget i Agt, som for er mældet om Elix. proprietatis cum acido. Hvo der ikke kand komme til rette med Piller eller Elixir, kand tage et Qvintin[14] eller to af Rhabarbara, eller betiene sig med Electuario lenitivo Flozenzolæ eller Horftii, af hver Slags ser Qvintin, mindre eller meer, eftersom enhver er vanskelig eller læt at bevæge. Fuld og stærk Purgation tiener ikke, førend mand sig tilforn hos sin Medicum haver bespurt.

6.

Aarladen kand ikke ansees for et Middel, som tiener til Præservation imod Pesten, men mere skadelig, og derfor ikke heller recommenderes i denne Skynding. Skulde nogen være meget Blood-riig[15], og derfor lade aabne en Aare, bør hand først at raadføre sig med en forfaren[16] Medico derom. Det samme er iligemaade om Purgationer[17] og Vomitiver[18] at forstaae. Hvad Fonteneller[19] angaaer, da ere de ikke u-tienlige for dennem, som med Flod i Hovedet og paa Brystet ere beladte, som tillige af Legemet med de onde Vedsker kand udføre en Deel af Forgiften, som sig derudi allerede kunde have indsneget. Derforuden haver Forfarenhed lært, at de, som tilforn haver ladet sig sette Fonteneller, for en eller anden Aarsags Skyld, ikke saa lettelig i saadanne Tider bliver af Contagionen angreben.

7.

Skulde nogen Contagion, som Gud naadeligen forbyde, lade sig indfinde i et Huus, eller flere, at da ald Omgængelse med saadanne Huse strax bliver afskaffet, og ingen kom̄er til dennem, uden de, som til saadanne Forretninger af Øvrigheden beskikkes, og et Kiende-Tegn paa saadanne Huse opsættes, andre til Advarsel. De øverste Logementer i Husene ere de beste for Patienterne, saa at de Friske ej saa lettelig blive inficerede. De Døde kunde bestrøes med u-lædsket Kalk, og da med allerførste bestædiges[20] til Jorden, og der udi nedgraves det dybeste, som skee kand. Og var allerbest, at det skeede uden for Byen. De Huse, som nogen ere afdøde fra, bør allevegne i Stuer og Kammere vel udspekkes med reen Kalk, og fra det øverste til det nederste paa ny overkalkes, Gulvene med Ædike besprenges, saa og røges med Svogel, Krud, Enebær Træe, Enebær, item Beeg eller Tiære, Dørene, Vinduve-Karmer og hvad andet Træe-Vare kand være som er naglefast, med skarp Luud vel aftoes, og siden igien, naar det er tørt med good Ædike, førend de af andre blive beboet. De Dødes Klæder eller Boeskab bør ingenlunde at føres paa Auction eller Torv at selges, ej heller nogen sig dermed at befatte, førend det meget vel er reenset og toet af visse der til beskikkede Personer, men ingenlund i Byerne, eller ved de Vandstæder, som ere til daglig og jevnlig Bruug og derefter vel igiennemrøges med Beeg eller Svøvel. Al Straae, Straae-Dyner, gamle Klude, Palter og detslige, bør at opbrændes med Ild uden for Byerne. Var det og fornøden, at de Personer, som skal have med saadant at bestille, vare særdeles tegnede, at andre kunde tage sig Vare for dennem. og skye deres Omgængelse.

8.

Endelig var det ogsaa af stoor Fornødenhed, at der strax i Begyndelsen af saadanne farlige Tider bleve beskikkede tvende dygtige Medici og Chirurgi, der kunde betiene den fattige Almue, og videre observere og tage alting i Agt, til det gemene Gavn og Beste. Men som saadanne gode Mænd sætter sig selv i alleryderste Fare, og ofte maae lade Livet til, vilde de med en vis aarlig Løn aflægges, at de desflittigere og u-forsagte kunde forrætte deres Bestilling.

1.

Kiendekegn hvorpaa kunde merkes, naar nogen af Pesten er inficeret, findes adskillige, hvoraf andre hitsige Sygdomme ogsaa have endeel tilfelles. De fornemmeste ere disse: Stoor Hoved-Pine, Hidsighed, Afmægtighed strax i Begyndelse, Rystelse, Ryg-Vee, Hierte-Angest, Svindel i Hovedet, og begynder ligesom at tale over sig, Pest-Bylder, Udbrændinger, Helspetter, og derpaa inden faae Dage en hastig og u-formodentlig Død. End hender det sig tidt, naar Pesten er stiget i en høj Grad, at Menniskene hastig angribes og inden 24 Timer af Døden overvældes. Vidtløftigere herom at handle, giøres ikke fornøden, ti det bliver noksom kundbar, naar Faren er saa nær for Døren.

2.

Hvad Pesten i sig selv egentlig er, og hvorudi dens rette Natur og Egenskab bestaar, er ej med nogen menniskelig Forstand at udgrunde, ihvorvel mange fornemme Medici haver bemødet sig meget derom, og gjordt sig mange Speculationer der over, men aldeles fejlet i mange Maader. Det kand nogenledes forstaaes, at dens Forgift bestaaer i en vedklævende stoor Subtilitet og meget hastig Virkning, naar den først bliver bragt i Arbejd af andre Ting, som ere beqvemme ligesom at vække den op, thi den breder sig vidt ud i alle Kanter, og skaaner meget faae, end ikke de Stærkeste. Dernæst veed mand ogsaa, at den ikke er af lige Beskaffenhed paa et Stæd, som paa et andet, ej heller paa en Aarsens-Tiid, som paa en anden, hos et Lands-Folk, som hos et andet, ja ikke i det samme Land engang som et andet, hvilket dog ikke skeer uden særdeles Aarsager, som her vilde blive forvidtløftig at opregne. Derfor haver de berømmeligste Medici, fra lang Tiid af, bereed sig paa adskillige Slags kraftige Medicamenter, de i saadanne farlige Tider kand have Tieneste af. Hvorudover det falder meget vanskeligt, uden i Almindelighed, til den Sygdoms fuldkommen Cuur alting at fremsætte, men best af de tilstæde værende forfarne Medicis kand vorde taget i Agt, hos enhver i sær, der haver Ævne og Lejlighed at kalde dem til sig.

3.

Ellers haver Forfarenhed hidindtil lært, at ingen tryggere Maade endnu er opfunden, at curere denne meget farlige og fast u-regierlige Sygdom paa, end ved Sveden formedelst saadanne Medicamenter, som kaldes Alexipharmaca, hvorom strax herefter skal mældes, naar noget kortelig er bleven erindret, om nogle andre visse Stykker, som ere Aareladen, Purgatz[21] og Vomitiv, hvorvidt deres Bruug strækker sig i denne Tilstand.

4.

Angaaende Aareladen, da kand den ikke i Almindelighed i denne Sygdom antages, ti imod den kunde være én til Tieneste, skulde der findes hundrede og flere, som den større Skade end Gavn kunde tilføje. Og vil derfor med megen good Agtsomhed dermed omgaaes, og ikke skride dertil, uden at raadføre sig med en good og forfaren Medico. Det samme er i lige Maade at forstaae om Purgationer. Vomitiver kand bedre tillades for dennem, som ikke har levet saa diætlig, som de burdte, og finder Maugen noget vel betynget, dog bør det ikke at skee uden stoor Forsigtighed. Clysterer[22] kand mere uden Fare i Begyndelsen appliceres af Bonde-Roser eller Kat-Ost, Kamele-Blomster, Kummen, kaaget i Band, eller i tyndt Øll, med Sukker udi og lidet Salt.

5.

Men som Svæden er det beste og sikkerste Middel i disse Tilfælde, saa følger først nogle Simplicia, der til kunde bruges i Almindelighed for gemene Mand. Saasom Radix Imperatoriæ, Angelicæ, Zedoar, Helenea, Petasitidis, Scorzon, Contrajervæ, Folia rutæ, Carduibened, Scordii, Cent. minoris, Enebær, hvilke kaages i noget Øl eller Øl-Valle saaledes:

℞ Rad. Petasitid.Angelicæ.Scorzon an. 0,5 Unse.Helenii 3 Drachmer.Contraj.Zedoar. an. 2 Drachmer.Fol. carduibened.Scordii an Mß.Bacc. Juniper. 3 Drachmer.Incis. Denture in ChartaSign. Urter at kaage i Øl

Disse Urter kand kaages i tre Pegle[23] tynt Øl eller Valle under lukt Laag, helde det saa fra Urterne, dele det i tre Dele, tage hver Deel ind sin gang varmet, og svæde derpaa tre gange. Udi hver Deel kunde mand komme for dennem der kand fordrage suurt naar Hidsigheden og Hoved-pinen er stoor, en Skeefuld Bezoar-Ædike, Ruder-Ædike eller Viin-Ædike, eller et stykke af en Citron. Eller tage et Qvintin af det præserverende Electuario med Enebær-Moes og noget Diafcordio formængt, hvorom tilforn er mældet, i noget Kardubendigt-Vand, med Ædike formængt, om Hæden er stoor, og svæde derpaa nogle gange; Efter Patientens Alder og Sygdommens Hæftighed, kand mand tage meer eller mindre af disse tvende Medicamenter.

6.

De som ere af kaald Complexion[24] og nogenledes have Midler, kunde bruge Elect. Diascord. Theriac. Mithridatum, af det første halvandet Qvintin, af de andre to Slags, et Qvintin, i noget Kardubendigt-Vand, formænget med en Skeefuld Bezoar-Ædike, Rosen-Ædike, Ruder-Ædike, Aqv. prophylactic. Sylvii, Analeptica Rulandi, hvilket af slagsene mand best behager, og der paa svæde. Dog er at tage i Agt, at, dersom Hitsigheden og Tørsten er stoor, indtages Diascordium meget bedre. Mixtura simplex giør og good Tieneste i denne Henseende. item Tinct. Bezoardica Lipsiensis cum, & sine camphora for dem, som ikke kand fordrage Campher. item Spirit. Theriacalis, cum, & sine camphora Liqvor Corn. C. Succinatus, Essent. Myrhæ, Scordi, Serpentariæ, Virginariæ. Hvo der behager Pulver, kand lade sig af disse betiene: Pulv. Bezoard, comp. Sennert. echelis cancrorum Londinensis Pannonicus rubeus, Cæsareus, Antim. diaph. Bezarticum minerale eller Species diascordii Fracastorii sine opio. 1 Scrupel.[25] ad 2 Scrupel.

℞ Elect. Diascord. 1,5 Drachmer.Aqv. Scorzon. comp.Cardunend. An. 1,5 Unse.Prophyl. Sylv 0,5 Unse.Mixt. simpl. 1 Scrupel.M. detur in vitroSign. Svæde-Drik paa een gang

℞ Mixt. Simple. 0,5 Drachme eller Tinctur. Bezoard ligesaa meget.Effent. Myrrh. 1 Drachmer.Scord 1,5 Drachmer.Sign. Svæde-Mixtur

M. kand indtages i Aqv. Carduben.Cum Aqv. Scorzon. comp.Sp. corn. C. Liqv. Cor. Cerv. Succinatus Sp. Theriacal. simpl. & camp. skal med saadan Skiønsomhed bruges, at, dersom stoor Hitsighed, Hæmorrhagia, Durkløb eller detslige er for Haanden, mand da heller bruger nogen af de andre Medicamenter eller deslige Pulvere.

℞ Pulv. Bez. comp. Sennert.Pannoni. rub. an. 1 Scrupel.Antimon. diaph.Nitr. perlat. an. 0,5 Scrupel.M. pulvis detr. In triploAd totidem chartas disinctasSign. Svæde-Pulver til tre gange.

Eller og dette:

℞ Pulv. è chelis cancr. comp. 1 Scrupel.Spec. de hyacinth.Unic. Grönland. an. 0,5 Scrupel.Terr. Sigill. 8 Gran.[26]M. f. pulv. detr. In triplo.Sign. Andet Svede-Pulver til tre gange

Kand indtages paa samme Maade, som det forige. Hvo der kand fordrage bittert, og Heden er ikke stoor, kand lade komme noget Myrrha og Zedefer-Roed der til, er Heden stoor, noget tilbered Salpeter. Der som stoor Søvnagtighed lader sig hos Patienterne indfinde, som tit og ofte skeer, kand de forskrevne Spiritus des beqvemmeligere bruges, hvilket altsammen overleveres til Medici gode Skiønsomhed, der betiener den Syge.

7.

Og som Sveden er det kraftigste Middel, til at curere denne forgiftige Syge, er det ikke nok at mand sveder een gang, to gange, tre gange, men maa der med continuere, indtil Sygdommen er overvunden og kuldkast[27]. Maa derfor undertiden i Begyndelsen strax, to gange i det mindste, eller tre gange inden 24 Timer svedes, naar Sygdommen er af stoor Hidsighed, ellers to gange om Dagen, og siden eengang daglig, naar Sygdommen formindskes, indtil den syvende Dag er forbi. Hver gang svedes, i det allermindste, een god Time eller to, og somme Tider tre, efter Sygdommens Beskaffenhed og Patientens Tilstand. Efter hver Sved, kand den Syge aftørres med varme og meget veltørrede Linklæder, og undertiden føres i en reen Skiorte, vel varmet og tørret, dog med stoor Agtsomhed, at ikke nogen kaald Vind kommer til den Syge. Imidlertiid maa der ryges et par gange om Dagen i det Logement, hvor Patienten ligger, enten med ovenskrevne Pulver, Enebær, eller Enebær-Træ.

8.

Skulde det hende sig, at Patienten er Opkastelse paakommen, som vilde foraarsage, at de svæddrivende Medicamenter bleve forgæves indgivne, maa mand søge at dække Patienten vel til at hand kand blive igiennem varm, og, om mueligt, falde i en liden Damp, og saa indgive Svede-Drikken. Skulde den opkastes anden gang, forsøge det samme igien, og imidlertiid Maugen bestryge med Moscate Bals. Krusemynte-Balsam, og lægge derpaa en good varm Serviete, eller et andet varmt Lin-Klæde, Item Emplastrum de crusta panis & baccis lauri, eller og lægge efterfølgende Cataplasma[28] noget varmt paa Maugen.

℞ Pulv. Menth.Rosarum rubr. an 1 Unse.Scord. 0,5 Unse.Mastich. 2 Drachmer.Nuc. Moschat.Garxophyll. an 1 Drachmer.Theriax. Andron. 0,5 Unse.

Disse Species skal formænges med Suurdej og Viin-Ædike, og lægges siden paa som sagt er. Indvortes kunde bruges en Skeefuld eller to af denne Mixtur.

℞ Aqv. Menth.Scorzon. compos an. 2 Unse.Cinnam. Cydoniat 1,5 Unse.Elect. Diascord, 3 Drachmer.Confect. hyacinth. 3 Drachmer.Terr. sigillatt.Bol. arm. an. 1 Drachme.M. detr. in vitro.

Hvoraf kand tages et par Skeefulde undertiden. For gemeen Mand kand kaages Malurt, Krusemynte, Kummen og Kamele-blomster i halv Vand og Ædike, og lægge det varmt paa Maugen. Haver der sat sig en Carbunkel[29] i Maugen, er der aldeles Fare for Livet.

9.

Er nogen ikke tilbøjelig til at svæde, kunde mand freme Sveden med kaaget Vand, og komme, i Stæden for Thee, noget af Scordio der udi, Enebær eller Angelike-Roed, og lidet af Zedefer eller Alants-Roed, og lade Patienten drikke der af nogle Kopper, eller dette Decoctum.

℞ Rad. Scor. Hispan.Corn. Cerv. Raspat an. 1 Unse.Flor. 4. cordal. an. pij.Fruct. Herb. 6 Unse.Pom. Citri 1 Stk.Passul. min. 1 Unse.Hordi Mj.Coqvantur in S. qv. aqv.Colatura redeat ad 1,5 Pund.[30]Detur in lagena.Sign. Lædske-Drik

Imidlertiid den Syge svæder, maa hand endelig holde sig fra al Søvn, hvorpaa de, som varter ham op, maa ogsaa give god Agt. Og som denne Sygdom overfalder somme, strax i Begyndelsen, med Tunghed og Søvnagtighed, maa de ingenlunde lægge sig til at sove, omendskjønt de dertil finder sig tilbøjelige, men uden Forhael tage noget ind at svede paa, saasom det er et vis Tegn, sat de ere inficerede.

10.

Men som Sveden maa continueres noget, og tit igientages, skal mand og være betænkt paa at forfriske Patienten noget, at hand ikke aldeles taber sine Kræfter, til den Ende kand bruges Karbunkel-Vand med Bezoar Ædike, Rosen-Ædike, Morgenfrue-Ædike, hvilke af disse Slags mand best behager at bruge til. Udvortes kand lægges paa Pulsen species pro epithemate cordis, med Bezoar-Ædike, og Karbunkel-Vand formænget. For gemene Mand kand mand tage reven Rug-Brøød, støtte eller skaaren Ruder, pulverizeret Angelike, Zedefer og nogen Campher, samle det i en linnet Klud, og gjøre en Knude deraf, dyppe det saa i Ruder-Ædike eller Viin-Ædike og lugte til. Indvortes kand bruges Aqva Scorzoneræ composita, med Aqva cordialis temper. formænget, og til en angenem Syrlighed, tempereret med Aqv. Prophyl. Sylv. item Confect. Alcherm. S. m. Hyacinthor. Sinmosch. Aqv. perlata Schröderi, Aqv. Cinnam. diaborragizat, og detslige; vel ogsaa en Drik Rinsk-Viin med andet Vand tempereret, efter Medici ordinarii got befindende, og den Syges Tilstand, hvilket ikke pertinent her i dette Skrift kand determineres, efter enhvers Patientes Beskaffenhed og Constitution[31]. Til den store Tørst at lædske, som pleier at følge med, er Decoctum rad. Scorzoneræ Hispanic. Good, med raspet Hiorte-Takke, hvorudi kand kaages et stykke Citron, to eller tre med Skallen og det Sure: Ellernaar det er bereed, i Stæden for Citron, kommes noget Berberiis-Syrup, Ribs-Syrup, Saften af Abelsiner, sure Granat-Æble, eller et par Skeefulde af Bezoar-Ædike, nogle Draaber af Spiritu vitrioli, Sulphuris eller hvad andet syrligt best behager for dem, der taaler at have suurt. Tilbereed Salpeter er og meget got at komme i Øllet, og i disse ovenskrevne Decoctis, hvormed de Fattige sig kunde betiene.

11.

Af Spanske-Fluer[32] eller Vesicatoriis[33] er noksom vitterligt, hvad Nytte og Tieneste mand kand have i saadanne farlige Sygdommer, naar de bliver paa rette Tider og Stæder applicerede, saa og til visse Personer, hvilket, for Vidtløftigheds Skyld, maa forbigaaes, ej heller kand det for en Patient saa rigtig nu foreskrives, at hand jo dog alligevel sig med en forfaren Medico bør at raadføre, formedelst en og anden imellem løbende Omstændighed. For Hoved-Pine, som meget tit indfinder sig i denne store Svaghed, pleier Veficatoria at giøre good Effect, naar det sættes inden til paa begge Armene, inden til paa begge Benene neden for Knæene, som meget vel bevist er af Medicis og Chirurgis, undertiden sættes de og bag Øret og i Nakken. Ellers er et Omslag om Fødderne, af Peberroed reven, eller sorte Rædiker, formænget med Ruder, Scordio, Kyken-Salt, Surdej og Ædike, ogsaa got. Item levende flekkede Høns eller Duer varme paalagt. For Raseri i denne Syge ere disse Middeler ogsaa gavnlige, og tiener da ikke alt for hitsige svæde-drivende Medicamenter. Emulsioner, som ellers i hitsige Sygdommer giøre good Tieneste i dette Tilfald, ere i denne Sygdom ikke gavnlige for visse Aarsager. Opiata kunde bruges i højeste Fornødenhed, dog med tilbørlig Forsigtighed, skeer det anderledes, er det ikke uden Fare for Patienten.

12.

Er Tungen tør og hvas, kand den nogle gange om Dagen besmøres med efterfølgende:

℞ Semin. Cydonorum cumAqva rosar. extract. 1 Unse.Syrup violar.diamer. an. 2 Drachmer.berber. 1,5 Drachmer.Sptrit. Vtrioli parum ad levem aciditam.M. detr in fictili.Sign. Syrup for Tungen

Eller

℞ Aqva plantag.portulac.rosar. an. 2 Unse.Diamori.Mell. rosat. colat. an. 0,5 Unse.Nitr. ppri. 16 gran.M. detr in vitro.Sign. Gurgel-vand

Af dette kand ogsaa bruges at skylle Halsen og Munden ud med. Gemeene Mand kand bruge lunket Vand, med lidet Viin-Ædike udi at skylle Munden ud med, og legge et Stykke fersk Flesk paa Tungen, item Salpeter-Kager.

13.

Endelig indstiller sig ogsaa til Durkløb[34], og undertiden Blodsoet[35], da det vil tages i Agt af Medico, enten Diarrhæa er critica eller symptomatica: er der critica, tillades ikke, at den strax stoppes, men, efter Patientens Kræfter, lidet efter Haanden. Sure og skarpe Sager, tiener ikke i denne Skynding, men Clysteer[36] af Kalve-Kjød-Suppe til at rense Tarmene med, item af Byg kaaget med røde Roser og Kongelys-Blomster udi, og noget Rosen-Honning. De Fattige kunde betiene sig med Clysteer af tyndt Øl og noget Hvede-Klid. Er det Diarrhæa Symptomatica, vil sveden ikke efterlades og indvortes kand bruges af Diascordium, Terra sigillata, Bolus Armen. Corn. C. philos. pp. Corall. rubr. Tinct. Terr. catechu, og dets Pulver. Essent. Scord. og Myrrh. Rad. tormentill. Bistortæ, og deraf berede adskillige formuler, efter Patientens Behag, dog saa, at det ikke alt for hastig bliver stoppet, og vil bruges good Forstand, hvad heller den er symptomatica eller critica. De Fattige kunde bruge noget Tormentillæ-Rood, kaaget i deres Øl. Bloedsoet hjælpes fast paa samme Maade, dog kand Clysteret lidet forandres, at mand derudi kommer noget Hvæde-Klid, og Bukke- eller Hiorte-Tælle, Eggeblommer og Terpentin. Decoctum Radicis Scorz. med Rad. Tormentillæ, er og tienlige indvortes, item at hænge noget lidet Malurt og Tormentille-Roed i Øllet. Udvortes at lægge paa Maugen, maa skee med Betænksomhed, paadet Naturen ikke hindres, om den var i værk med at uddrive noget af den forgiftige Materie, enten ved Pletter eller Karbunkler: Og i hvad mand end synes at vilde giøre, maa mand dog have den Tanke, at det er et meget vanskelig Tilfald, og ej ringe Fare for Livet, saasom svæden derved ej lidet forhindres, naar det for Alvor tager Overhaand. Hæmorrhagia[37], som tit ogsaa lader sig til Syne i denne Syge, taaler ingen hitsige Medicamenter eller spirituosa at svæde paa, men heller de, som ere noget syrlige, saasom Mixtura simplex Tinct. Bezoardica S. camph. Adskillige Pulverer af Corn. C. philos. pp. bolus Arm. Terra Sigill. Corall. rubra og detslige. Næsebløen stilles med Rosen-Ædike, Victril dissollveret Vand, eller Aqva Stiptica. Naar Patienten bliver med Hikke beladt, hvilket ikke ere alt for got et Tegn, men undertiden Forbud for Døden, særdeles naar det kommer af nogen Inflammation; Hvad Diascordium, Castoreum, Nitrum eller denne efterfølgende Mixtur ikke udretter, bliver uden Tvifl forgiæves at vente af andet: Ti andre Ting mand pleier ellers i samme Tilstand at ordinere, finder ikke her Stæd, med lige good Succes.

℞ Aqv. Mastichin. Theriacala āā 2 Unse.Spirit. Angelic. 0,5 Drachmer.tinctur. Bezoardi. 2 Scrupel.effent. castor. 1 Scrupel.Misc. pro aliqvot. dosibus.Sign. Mixtur imod Hikken.

Udvortes kand mand bruge det samme, som om Bryden og Durkløber mældet.

14.

De udvortes Tilfælde, som holder sig til denne meget farlige Sygdom, er fornemmelig Bubones og Carbunculi, hvilke u-anseet de overlades til Chirurgorum Forfarenhed, Omsorg og Tilsyn, skal dog kortelig mældes noget derom til Underretning. Bubones sætter sig gierne i Lysken eller Ingvinibus, under Armhullerne og bag Ørene. Mand skal fornemmelig see til, at de kand komme til Maturation[38], og bruge derfor saadanne Sager som dem mærkelig kand fremme, men ingenlunde repelientia eller tilbage drivende Medicamenter; Imidlertiid maa der svædes, at denne Hævelse kand komme til sin rette Fuldkommenhed. Udvortes kand mand, foruden adskillige Urter, der lægges paa, hvor i blant Scordium er og gavnlig, bruge Emplastrum[39] Diachylon cum Gumm. Emplastrum Magneticum Arsenicale, eller et Plaster paalagt af Soed, Figen, Senep og Scordio. Tilslaaes nogen Hitsighed, skal mand med gelinde Sager søge at mitigere den. Naar Bubones ikke vil trekke vel sammen til at give Materie, maa mand forsøge Ventoler eller Kopper. De som sætter sig bag Ørene, skal mand ikke med alt for stærke Medicamenter angribe, at der ej skeer for stoor affluxus humorum. Endeel bruger ogsaa Vesicatoria, naar det synes at være fornøden, men maae dog med god Forsigtighed omgaaes dennem. Bylden at aabne, vil skee saa snart mueligt være kand, om ikke paa anden Maade, da enten med Cauterio actuali eller potentiali, og siden med et got Digestiv forsynes, at Materien kand faae sin rette Udfart. Hvortil efterfølgende kand være tienligt.

℞ Scordii subtilissime pulveriz. 2 Drachmer.Vitell. unius ovi.Terbinth. Ven.Mellis.Ungvent. Apostol. An. 0,5 Unse.M. f. Ungventum.

Er ogsaa vel at tage i Agt, at mand ikke forhastig læger Bylden igien.

15.

Som Carbunkler ere af en farligere Beskaffenhed, end Bubones, saa vil de og med større Forsigtighed omgaaes, og ingenlunde bruge for skarpe eller hitsige Medicamenter til dennem, og see vel til, at de ikke griber for vidt omkring sig, ej heller at de bliver til Kaaldfyer, men at Eschara eller Skorpen bliver det snareste separeret, som skee kand. Et Cataplasma at legge paa, kand beredes af hviid Lillie-Roed, Althæa-Roed, Scordio, Hørfrøe, Hvedemeel, Eggeblommer og Terebenthin, og om fornøden eragtes, komme noget af Ungvento Apostol. Iblant, hvilket kand forandres noget, og forsættes med andet, som Fornødenhed udkræver. Emplastr. Oxycroceum er ej heller u-tienlig, saavelsom Emplastrum Magneticum Arsenicale. At de ej skal gribe videre om sig, plejer mand med Butyro Antimonii at giøre en Cirkel om disse Udbrænninger, som er noksom bekant for en forfaren Chirurgo. Slaaes nogen Kaaldfyer til, vil der med forholdes, som i saadanne Tilfald plejer at skee. Ellers kand mand, om de skikker sig vel, med Digestivis, abstergentibus og mundificantibus omgaaes dem, som et andet Ulcus.

Den grundgade og barmhiertige GUD, som hidindtil saa naadelig haver bevaret disse Riger og Lande, fra denne store Plage og Straf, hand endnu, efter sin u-endelig Godhed og Miskundhed, afvende og forhindre den samme. Og i Fald det skulde være hans faderlige Villie, at hiemsøge os der med, hand da vilde formilde Straffen, og give Kraft, Lægedom og Velsignelse i disse Medicamenter, og deres Hænder, som de Syge dermed skulde betiene.

Acetum Bezoard	1 Unse[40]		4 skilling[41]
Rutæ	1 Unse		2 skilling
Calendul.	1 Unse		2 skilling
Acetum Angelicæ	1 Unse		2 skilling
Criti.	1 Unse		4 skilling
Aqv. bardan. compos	1 Unse		12 skilling
Scorzon comp.	1 Unse		4 skilling
Prophylact. Sylv	1 Unse		12 skilling
Carduibenedic.	1 Unse		1 skilling
Scordii.	1 Unse		1 skilling
Rutæ.	1 Unse		1 skilling
Analept. Ruland cum.			6 skilling
& fine camphor.	1 Unse		8 skilling
Carbuncul.	1 Unse		12 skilling
Perlat. Schröder	1 Unse		8 skilling
Elix. pestil. Croll.	1 Drachme	1 hvid[42]	8 skilling
Elix. propr. c. acid.	1 Drachme		8 skilling
Essent Myrrh.	1 Drachme		4 skilling
Afari Virgin.	1 Drachme		4 skilling
Angelicæ.	1 Drachme		2 skilling
Scordii.	1 Drachme		2 skilling
Bals. Hofman.	1 Drachme	3 hvide
Mixtura simpl.	1 Drachme		8 skilling
Tinct. Bezoard. Lips. Cum & fine camph.	1 Drachme		12 skilling
Theriaca	0,5 Unse	1 hvid
Mithridatium	0,5 Unse		12 skilling
Diascordium	0,5 Unse		8 skilling
Myrrha	1 Drachme		2 skilling
Species liberantis	1 Drachme		12 skilling
Sp. Theriacal. cum camph.	1 Drachme		4 skilling
& fine camph.	1 Drachme		3 skilling
Corn. Cervi	1 Drachme		4 skilling
Bals. Rutæ	1 Drachme	1 hvid
Succin	1 Drachme	1 hvid	8 skilling
Menthæ	1 Drachme	1 hvid
Nucis Moschat	1 Drachme	2 hvide
Pulvis Bezoard. comp. Sennert	1 Drachme	2 hvide	8 skilling
è chelis cancrorum Londin.	1 Drachme	2 hvide
pannonic. rubeus	1 Drachme	1 hvid
Cæsareus	1 Unse	1 hvid
Species Diascprd. Fracast. Sin. Opio	1 Drachme		4 skilling
Antimon. Diaph.	1 Drachme		12 skilling
Bezoardi mineral	1 Drachme	3 hvide
Species diahyacinthorum	1 Drachme	1 hvid
Spec. Pro Epithem. cordis	1 Drachme		12 skilling
Sp. vitriol.	1 Drachme		4 skilling
Sulphur.	1 Drachme		8 skilling
Liqv. C. C. succinat	1 Drachme		12 skilling
Syrup. berberum	0,5 Unse		4 skilling
Syrup. ribium	0,5 Unse		4 skilling
acetosit. citri	0,5 Unse		2 skilling
viol.	0,5 Unse		4 skilling
diamor.	0,5 Unse		2 skilling
Mel. rosar.	1 Unse		4 skilling
Aqv. Cinnam. diaborraginata	1 Unse		8 skilling
Cord. temperat.	1 Unse		8 skilling
Cinnam. cydoniata	1 Unse		12 skilling
Mass. Pil. Ruffi.	1 Drachme		6 skilling
Elect. lenit. Florentzolæ	0,5 Unse		6 skilling
lenit. Horstii	0,5 Unse		6 skilling
Confectio Hyacinth	0,5 Unse	2 hvide
Første Rygelse-Pulver der af koster Lodet			4 skilling
Andet Rygelse-pulver der af koster Lodet			4 skilling
Præserverende Latverge der af 2 Lod koster			8 skilling
Præserverende-Kager, der af koster 2 Lod			8 skilling
Urter at hænge i Øl koster		1 hvid	8 skilling
Svede-Drik paa eengang koster		1 hvid	4 skilling
Svæde-Mixtur koster		1 hvid
Første Svæde-Pulver til tre gange		3 hvide	6 skilling
Andet Svæde-Pulver til tre gange koster		1 hvid	10 skilling
Lædske-drik koster		2 hvide	8 skilling
Syrup for Tungens Hitsighed koster		1 hvid
Gurgel-vand koster		1 hvid
Mixtur mod Hikken koster		2 hvide	8 skilling
Urter at kaage i Øl koster		1 hvid	8 skilling

Findes endnu i Apothekerne, som ikke i denne Anordning ere indførte, efterfølgende Medicamenter, hvilke ere tienlige i dette Tilfald for dem, so saa behager.

Elix. pestilent. Tychonis Brahe	1 Drachme	3 hvide
Elix. propriet. s. acid.	1 Drachme		8 skilling
Balsam. Sulphuris Junipero succinat	1 Drachme	1 hvid
Pulv. Bezoard. Angelic.	1 Drachme	1 hvid	8 skilling

Item et got Mauge-Plaster.In Diarrhæe & Vomitu.Emplastrum stomachale.℞ Empl. de crusta panisBaccis lauri ana 1 UnseMalaxetur cum oleo Menthæ destillat.Caryophyll ana 0,5 ScrupelM.f. Emplastrum inducatur super alutam, pro scuto stomach.Sign. Mauge-Plaster,

koster 2 hvide 4 skilling

• Den sidste pestepidemi i Danmark 1710-1711
• Epidemibekæmpelse i Danmark under pestepidemien 1709-1711
• Pest i middelalderen
• Den spanske syge 1918-1920
• Koppeepidemier og -vaccination i Danmark
• Koleraen i Danmark i 1800-tallet
• Tuberkulosebekæmpelse i Danmark i 1900-tallet
• Covid-19-epidemien i Danmark, 2020-2022

• Afspærringen af Helsingør og omegn under pestepidemien, 25. maj 1711
• Begravelsesforordning under pesten 17. august 1652 og 27. maj 1654
• Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625
• Læge Ole Worms breve med beretninger om pesten, 29. april til 15. august 1654
• Forordning om bekæmpelse af asiatisk kolera i Danmark, 19. juni 1831
• Forordning om smitsomme sygdommes helbredelse og udbredelse, 17. april 1782
• Forordning om koppevaccination, 3. april 1810
• Præsten J.L. Hertels prædiken om koppevaccination, juni 1803
• Læge Ole Bangs sang om kolera, 14. oktober 1831
• Bekendtgørelse fra Sundhedscollegiet om forebyggelse af kolera, 26. juni 1853