Dansk Musik Informations Center, MIC, blev oprettet 1980 af Statens Musikråd efter udenlandske forbilleder. Centrets formål var at fremme kendskabet til dansk musik inden for alle genrer gennem informations-, dokumentations- og registreringsvirksomhed, via tryksager og udstillinger samt deltagelse i fremstød for dansk musik i udlandet. Anette Faaborg var MICs leder.

Det danske MIC blev nedlagt i 2003, og dets samlinger af noder, fonogrammer, båndoptagelser og udklip blev delt mellem Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet og Det Kgl. Biblioteks afdelinger i København og Aarhus.

Det såkaldte "Klippotek" er MICs udklipssamling om dansk musik, primært avisudklip indsamlet 1980-2002 og frit tilgængelig på Studielæsesalen på Det Kgl. Bibliotek i København.

Læs mere i Lex

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig