Det Udenrigspolitiske Nævn er et udvalg, der ifølge Grundloven § 19, stk. 3, vælges af Folketinget blandt tingets medlemmer. Regeringen har pligt til at rådføre sig med nævnet forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nævnet har 17 medlemmer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Udenrigspolitisk Nævn
Det Udenrigspolitiske Nævn har i modsætning til andre folketingsudvalg således grundlovsmæssig status (fra 1953), og dets virksomhed er nærmere reguleret i Lov om Det udenrigspolitiske Nævn fra 1954. Ifølge denne lov kan medlemmerne af nævnet pålægges tavshedspligt om de sager, de drøfter.
Et udenrigspolitisk nævn (uden grundlovsstatus) nedsattes første gang i 1923 for at skabe øget parlamentarisk indflydelse på udenrigspolitiske beslutninger, inden de bliver truffet af regeringen.
Ifølge Grundloven (§ 19 stk. 1) er det regeringen, der har ansvaret for udenrigspolitikken, men efter at have rådført sig med Det Udenrigspolitiske Nævn om de vigtigste sager. Folketinget har også et Udenrigsudvalg. Det behandler forslag fremsat for Folketinget på det udenrigspolitiske område og drøfter generelt udenrigs- og sikkerhedspolitik samt udviklingspolitik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.