I 1219 blev byen erobret af den danske konge Valdemar Sejr, der stiftede et bispedømme her. I 1227 besatte sværdridderne efter kong Valdemars tilfangetagelse og den deraf følgende danske politiske svækkelse byen, da de ville styrke deres egen position i det nyligt kristnede område. Borgens danske besætning, de forskellige embedsmænd og de gejstlige blev fordrevet. Danskerne var i første omgang ikke i stand til at modsætte sig dette.
Først i 1238 kunne danskerne atter overtage byen, borgen og bispesædet, efter at man havde indgået det såkaldte Stensbyforlig med Den Tyske Orden, som sværdridderne var blevet forenet med kort tid forinden.
I 1248 tildelte Erik Plovpenning byen Reval lybsk ret, hvorpå den voksede kraftigt i både størrelse og økonomisk betydning. I 1285 blev Reval medlem af Hanseforbundet. Ved Estlands salg i 1346 gik Reval til Den Tyske Orden.
Ved opløsningen af ordensstaten i 1561 begav byen sig under svensk herredømme. Under Store Nordiske Krig blev Tallinn i 1710 erobret af russerne. I løbet af 1700-tallet blev byen en vigtig russisk havneby og søfæstning. Den var nu centrum for den russiske provins Estland.
Med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet fik byen et økonomisk opsving, samtidig med at tilflytningen af arbejdskraft fra landet betød, at befolkningsflertallet i byen skiftede fra tysk til estisk.
Fra 1918 til 1940 var Tallinn hovedstad i det selvstændige Estland og efter annekteringen hovedstad i sovjetrepublikken af samme navn. Tallinn var besat af tyskerne i årene 1941-1944; i marts 1944 blev mere end en tredjedel af byen ødelagt under sovjetiske bombeangreb.
Byen blev i 1991 atter hovedstad i et selvstændigt Estland. Den var i 2011 europæisk kulturhovedstad samtidig med Åbo i Finland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.