Emma

Emma blev født i Normandiet i 980’erne som datter af hertug Richard 1. og hans hustru Gunnor, der var af dansk afstamning. I 1002 ægtede hun den engelske konge Æthelred 2., med hvem hun fik to sønner og en datter. Det var første gang siden midten af 800-tallet, at en engelsk konge giftede sig med en udlænding. Ægteskabet var arrangeret af diplomatiske grunde, idet de danske vikinger under deres angreb på England fandt sikre havne i Normandiet. Emmas normannisk-danske nedstamning var af afgørende betydning; men samtidig kan dette have hindret, at hun fik væsentlig politisk indflydelse i Æthelreds regeringstid, da danskernes angreb på England blev intensiveret efter 1002. Hun spillede en vis rolle ved hoffet, men hendes magt var begrænset af, at hun var Æthelreds anden eller tredje hustru og havde voksne stedsønner, for hvem hun og hendes sønner udgjorde en trussel.Mellem 1013 og 1016 blev England erobret af Danmarks konge Sven Tveskæg og hans søn Knud den Store. Emmas normanniske familie blev i 1014-15 tilflugtssted for hende selv, hendes mand og, mere permanent, for deres børn. Efter Sven Tveskægs død i 1014 vendte Æthelred tilbage til England, og Emma fulgte efter i 1016, hvis ikke før. I dette år døde Æthelred, og hendes stedsøn Edmund Jernside kæmpede om tronen med Knud den Store, der gik af med sejren efter Edmunds død. 1016-17 indledte Knud sin regeringstid i England og indgik en aftale med den engelske adel. Som led i denne giftede han sig med sin forgængers enke Emma. Giftermålets betydning og formål var kompleks. Det var både en magtdemonstration og en forsoningsgestus med Emma som symbol på såvel engelsk nederlag som kontinuitet. Det var også et forsøg på at hindre potentiel normannisk indblanding imod Knud til fordel for Emmas sønner, som nu befandt sig ved deres normanniske onkels hof. Giftermålet førte til kulminationen af hendes magt. Hendes offentlige profil, som den fremgår af den kreds, hun omgav sig med, samt af hendes tilstedeværelse i vidnelister, der afspejler, hvem der havde betydning ved hoffet, er mere markant end nogen tidligere dronnings. Emma, der havde stor indsigt i det engelske regimes politiske aspekter, var tydeligvis vigtig for en usikker erobrer. Tilmed var Knud ofte borte fra England for at tage vare på styret af Danmark, hvor han var blevet konge 1019, og for at pleje sine interesser i Norge og Sverige. Under hans fravær nærmede hendes rolle sig en regents, og dette stadium i hendes karriere er et højdepunkt for engelsk dronningemagt. Der er ingen tegn på, at Emma nogensinde besøgte Danmark.Dronningemagten fritog dog ikke Emma fra familiepolitiske besværligheder. Hun fødte Knud to børn Hardeknud og Gunhild, der begge kom til at spille en væsentlig rolle i nordisk politik. Hardeknud blev regent og senere konge i Danmark, og Gunhild blev af danske politiske hensyn viet til den tysk-romerske kejser Konrad 2.s søn Henrik. Da Knud døde i 1035, gjorde hans søn af et tidligere ægteskab Harald Harefod krav på den engelske trone, og Emma måtte kæmpe for at undgå at blive skubbet ud på sidelinien. Støttet af jarlen Godwin og huskarlene opretholdt hun i 1036 kontrollen over de kgl. skatte på sit enkesæde, byen Winchester. Hendes forsøg på at få Hardeknud, der var optaget af at konsolidere sig som konge i Danmark, til England slog fejl; til gengæld kom hendes sønner af første ægteskab hjem. Den yngste, Alfred, blev taget til fange, blindet og døde, en tragedie som blev en politisk cause celebre i midten af 1000-tallet, og mistanken om medskyld hang over hovedet på Emma og Godwin. Da Harald Harefods greb om England voksede, blev hun sendt i eksil til Flandern. Hans pludselige død i 1040 betød imidlertid, at hun kunne vende tilbage med Hardeknud, og i hans toårige regeringstid kom hun igen til magten. Måske var det på hendes bud, at hendes ældste søn Edward fik del i styret.Det var på dette tidspunkt, Emma bestilte æresskriftet, det såkaldte Encomium Emmae Reginae, en næsten enestående apologi for en tidlig middelalderlig dronnings karriere. Hendes magtposition som dronningemoder blev kun kortvarig. I 1042 kom Edward på tronen, og året efter konfiskerede han sin moders jord og kostbarheder, lod hende kun have status som enke og gjorde ende på hendes modstand mod at leve upåagtet på sit enkesæde. Hun faldt ikke i permanent unåde, men forsvandt fra offentligheden. Sandsynligvis trak hun sig tilbage til Winchester. Der døde hun 1052 og blev begravet ved siden af sin danske ægtemand Knud i Old Minster. Hendes karriere illustrerer de familiepolitiske muligheder og begrænsninger for fyrstelige kvinder i tidlig middelalder.