Økologisk Rojava var en dansk forening, som bestod af personer med baggrund i den danske økologibevægelse, miljøbevægelsen, venstrefløjen, kurdiske miljøer og personer, som støttede revolutionen i Rojava; et mulitkulturelt og kurdiskpræget område i det nordlige og østlige Syrien. Foreningen blev oprettet i 2015.

Økologisk Rojava arbejdede for at understøtte en økologisk bæredygtig udvikling i Rojava. Det primære hovedsigte med foreningen var at oprette en økologisk landbrugsskole i Rojava, som også skulle være selvforsynende og drive en landbrugsuddannelse på kurdisk.

Baggrunden for oprettelsen af Økologisk Rojava var, at der i 2013 var udbrudt en politisk revolution i Rojava, der var præget af ideer om social bæredygtig, feministisk, decentral og grøn omstilling.

Økologisk Rojava nedlagde sig selv i 2020. Nedlæggelsen skyldtes primært, at organisationen havde svært ved at operere i Rojava pga. igangværende krigshandlinger i området.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig