Faktaboks
- Også kendt som
-
Svensk Örtofta Slott
Ørtofte omtales første gang i skriftlige kilder i 1346, da en kannik testamenterer sit gods i Ørtofte til Lund Domkirke. I 1372 bliver den unge adelsmand Trud Has til Ørtofte i et testamente betænkt med en mark sølv. Trud Has var tæt knyttet til dronning Margrete den Første og en af tidens betydeligste mænd. Trud Has lod et stenhus opføre, og det er sandsynligt, at en del af murværket og fundamentet fra det første stenhus indgår i den nuværende bygning.
I 1400-tallet tilhørte Ørtofte slægten Has og blev siden overtaget af rigsråd Tønne Parsberg. Det var sandsynligvis ham, som fik den nuværende hovedbygning opført. Ørtofte gik siden i arv i slægterne Lindenow, Bille, Brock, Ramel, Barnekow og Sack.
I 1809 overtog ritmester Johan Henrik Dücker Ørtofte. Det er hans efterslægt, som fortsat ejer godset. I 1854 overtog fjerde generation, Henrik Dücker, Ørtofte. Han lod arkitekt Ferdinand Meldahl foretage en fuldstændig ombygning af hovedbygningen til den hovedbygning, som står i dag.
Kommentarer (1)
skrev Jürgen Beyer
Da der hverken er tale om en fyrstelig eller kongelig residensbygning, burde man vel på dansk omtale Örtofta som herregård, hovedgård eller gods, men ikke som slot. At det svenske ord "slott" anvendes anderledes, kommer ikke sagen ved.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.