Øster Hassing Kirke

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Øster Hassing Kirke afviger korets orientering mod syd, da kirken ligger parallelt med Houvej.

Den historicistiske kirke efterligner i hovedtræk stilformerne fra den romanske periode. Det kan man i det ydre se i den udprægede brug af rundbuede former i døre og vinduer samt i murenes dekorationer med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, der øverst endog er bundet sammen af rundbuede friser.

Desuden er dispositionen med et skib og et smallere kor samt en rund apsis typisk for den romanske periode.

Kirkens indgang er i tårnets vestside, hvor portalen har en rundbuet overligger, et såkaldt tympanon, hvilket er inspireret af den romanske periodes.

Kirkerummets vægge er hvidkalkede. Rummet bærer kraftigt præg af loftets knækkede tøndehvælv, som ses hyppigt i historicismen, der bliver båret af store, runde og hvidkalkede buer.

Gulvet er lagt med store fliser, og over skibets vestende er der et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Dens kumme har glatte sider, mens der om skaftet er tovsnoninger. Fonten har formentlig været bemalet.

Prædikestolen fra omkring år 1600 er udført i renæssancen. Den er af typen med en karnap, og den har i fagene fine, smalle arkader med relieffer. På hjørnerne er der slanke søjler. Ifølge en indskrift er den blevet opstillet i kirken i 1757, hvilket skyldes at den tidligere har tilhørt en anden kirke.

Som alterprydelse tjener et maleri, der er en kopi efter Carl Blochs Kristus i Emmaus.