Æggesøbe er en gammel dansk ret, der knytter sig til fasten. Fasten blev bibeholdt som folkelig skik også efter reformationen. Gennem fastedagene måtte man ikke spise fint brød (hvedebrød), kød og fede spiser, og man skulle nøjes med et måltid om dagen i de 40 dage op til påske. Så man måtte have noget at styrke sig på i dagene op til fasten. Søndagen før fastelavn kom til at hedde "flæske-søndag" og tirsdagen "hvide tirsdag", hvor man kunne spise bollemælk og æggesøbe. Vores dages fastelavnsboller er en efterløber af denne tradition.
Æggesøbe blev anset som en særlig luksus, fordi den blev lavet med både æg, sukker, fløde og ofte også hvede. Alle ingredienser der helt op i 1900-tallets begyndelse var dyre varer, og æg var heller ikke lige til at skaffe i februar, hvor mangel på lys reducerede hønsenes æglægning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.