Romersk statue af Asklepius med den klassisk Æskulapstav
Af .

Æskulapstav. Den græske tekst gengiver den første aforisme af lægekunstens fader, Hippokrates, i dansk oversættelse 'livet er kort, kunsten lang, det rette øjeblik hastigt svundet'. Udateret tegning, formentlig fra renæssancen.

.

Æskulapstav er et kendetegn for lægekunstens gud Asklepios, der ses i kunstneriske fremstillinger fra antikken. Æskulapstaven er omslynget af en slange, som ved sin mulighed for hamskifte antages at symbolisere den livsfornyende kraft. Staven bruges som symbol for lægekunst og læren om lægemidler (farmaci). Æskulapsnoge var hellige dyr, der blev holdt i fangenskab ved hospitaler knyttet til templer, som indviet til Asklepios.

Faktaboks

Etymologi

1. led af Asklepios

Æskulapstaven findes også med to sammenslyngede slanger, og denne er også blevet brugt som symbol for lægekunsten, fx af flere landes militære lægekorps.

Det officielle lægesymbol

I 1956 blev æskulapstaven udpeget til det officielle lægesymbol og standardiseret til en figur i rød farve på hvid baggrund: En vertikal stav med en slange, der slynger sig rundt om staven med to snoninger til venstre om staven og en til højre. Lægeforeningen har et lignende symbol bare med en hvid slange på rød baggrund.

Søværnet indførte i 1849 en æskulapstav på uniformerne til både overskibslæge, skibslæge og underlæge. Tilsvarende indførtes det i hærens lægekorps i 1850'erne. Fra 1863 indførte hæren Røde Kors-flag og Røde Kors-armbind som supplement til Æskulapstaven.

Røde Kors-symbolet og den hvide kittel har været konkurrerende symboler til æskulapstaven både i uniformering og i skiltning.

Skulpturkunst

Her ses en figur af Asklepios med æskulapstav, lang hættekåbe og kraftigt fuldskæg. Stilistisk trækkes der på elementer fra vikingetidens billedkunst. Figuren er lavet i et mindre antal i 1955 til Københavns Lægeforening af Olaf Stæhr-Nielsen (1896-1969), bror til den berømte maler Erik Stæhr-Nielsen (1890-1921). Fotografi fra Frederiksberg hospital (figuren er i privat eje).
Asklepios af Olaf Stæhr, 1955
Olaf Stæhrs Æskulapfigur bliver til et slangehoved, når den lægges ned.
Asklepios af Olaf Stæhr, 1955

Traditionelt fremstilles Asklepios iført himation, en slængkappe, der lader overkroppen være delvis synlig. Æskulapstaven holdes som regel i højre hånd. I Romersk kunst afbildes han som oftest som en ung mand med kort hår, mens han i græsk kunst ofte er en lidt ældre mand med skæg. Tidligere havde mange danske apoteker en statue af Asklepios stående. Islands Brygge apotek havde endnu en så sent som i 1979.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig