Ørevoks, cerumen, blanding af et sekret fra modificerede spytkirtler og talgkirtler i den yderste del af øregangen og afstødte celler fra øregangshuden. Da øregangen kun har en lille åbning til overfladen, vil der være et varmt og fugtigt miljø i denne. Øregangshudens øverste lag bevæger sig langsomt mod øregangens åbning og beskyttes herunder af voks, som kan opfange mindre fremmedlegemer og muligvis har lette bakteriehæmmende egenskaber. Mange hår i øregangen, fx hos ældre, ar og irritation i øregangshuden kan medføre, at vokset hober sig op og aflukker øregangen, således at der optræder en pludselig hørenedsættelse. Forsøg på fjernelse af ørevoks med vatpinde e.l. medfører oftest, at ørevoksproppen føres dybere ind i øregangen. Proppen kan lettest fjernes ved øreskylning.
Det sker
Lars Findsen
Lars Findsen er netop blevet tilkendt en erstatning på 20.000 kroner for, at PET i 2022 delte oplysninger af privat karakter med partiledere i Folketinget. Byretten fandt, at PET's briefing var "unødigt krænkende". Anklagemyndigheden vil anke dommen.
Novo Nordisk
Novo Nordisk har fremlagt regnskab, hvor virksomheden igen nedjusterer salgsforventningerne. Samtidig melder virksomheden, at den store fyringsrunde på 5000 medarbejdere i Danmark er afsluttet.
Zohran Mamdani
Zohran Mamdani er valgt til ny borgmester i New York City fra 1. januar 2026. Mamdani tilhører den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, og det overordnede fokus for hans valgkampagne var at gøre byen mere tilgængelig for folk med middel- eller lavere indkomst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.