Det seneste valg til Underhuset i Det Britiske Parlament blev afholdt den 12. december 2019. Ifølge landets valglov, som foreskriver, at der skal afholdes valg med maksimalt fem års mellemrum, skal parlamentet derfor opløses senest den 17. december 2024 og nyvalg afholdes senest den 28. januar 2025. Det forventes imidlertid, at valget vil blive afholdt i oktober eller november 2024. Det er den siddende premierministers suveræne ret at bestemme hvornår. Der afholdes kun valg til Underhuset. Det andet kammer, Overhuset, består udelukkende af ikke valgte medlemmer som dermed ikke har noget demokratisk mandat.
Hvordan vælges der medlemmer til Underhuset?
Valg til Underhuset afholdes som flertalsvalg i enkeltmandskredse (på engelsk ofte benævnt som ’first-past-the-post’). Landet vil til det kommende valg være inddelt i 650 valgkredse, og der vælges kun ét medlem fra hver af disse. Dette medfører, at alle stemmer afgivet på opstillede kandidater i en given valgkreds, som ikke opnår flertal. Dette valgsystem medfører ofte at et parlamentsmedlem ofte er valgt med mindre end 50% af valgkredsens stemmer.
Valgets vigtigste temaer
En måling fra analyseinstituttet YouGov viser, at de fem højst prioriterede valgtemaer blandt adspurgte vælgere er:
- Økonomi, herunder det der ofte benævnes ’levestandardkrisen’ (54%)
- Sundhedsvæsen, ventelister til hospitalsbehandling, mv. (45%)
- Indvandring og ulovlige asylansøgere (39%)
- Klima/miljø (23%)
- Bekæmpelse af kriminalitet (18%)
Ud over at de politiske partiers bud på løsninger på disse fem temaer vil spille en stor rolle vil også mere diffuse temaer som tillid til den siddende Konservative regering og til oppositionspartiet Labour veje tungt i mange vælgeres stemmeafgivning. Et element heri er tilliden eller mangel på samme til lederne af de to store partier, Rishi Sunak (Konservative) og Keir Starmer (Labour). Det siddende regeringsparti har været ved magten ubrudt siden 2010 (dog kun som det dominerende parti i en koalitionsregering med partiet Liberal-Democrats 2010-2015) og viser alvorlige tegn på nedslidning. Dette har givet sig udslag i store interne uenigheder i partiet samt adskillige skift af partiledere inden for de seneste få år. De Konservative går til valg senere i år som et stærkt splittet parti. Labour har gennem adskillige måneder ligget foran de Konservative med mindst 20 procentpoint.
Valgets vigtigste partier og hovedpersoner
Det valgsystem der benyttes til at vælge medlemmer til Underhuset skaber nærmest automatisk to store partier. Gennem adskillige årtier i britisk politik har disse været Conservative Party ogarbejderpartiet Labour. Efter de fleste valg efter 2. verdenskrig har ét af disse to partier kunnet danne en flertalsregering alene. Det kommende valg bliver derfor primært en konkurrence mellem disse to.
På nationalt plan har kun to andre partier potentiale til at spille en rolle. Dels Liberal Democrats, som kan tiltrække en del stemmer på tværs af landet, men formentlig kun nok til at vinde flertalsvalget i få valgkredse. Dels partiet Reform UK, som er et parti, der er opstået på asken fra United Kingdom Independence Party (UKIP) og dettes karismatiske tidligere leder, Nigel Farage. Reform UK kan muligvis tiltrække mange stemmer fra især utilfredse Konservative vælgere, og dermed skade dette partis muligheder for at vinde valget, men Reform UK får næppe valgt nogen medlemmer til parlamentet.
Uden for England kan især Det Skotske Nationalparti (SNP) få betydning for det samlede valgresultat i Storbritannien. Partiet stiller kun op i Skotland i de 59 valgkredse, der sender et parlamentsmedlem til Underhuset. Hvis partiet klarer sig nogenlunde lige så godt i 2024, som det har gjort ved de tre seneste valg, kan SNP muligvis få en rolle som koalitionspartner eller støtteparti for Labour, hvis dette ikke opnår flertal alene.
Valgkampen ved det kommende britiske parlamentsvalg kommer således i høj grad til at stå mellem Conservative Party og Labour og disse to partiers ledere, Rishi Sunak og Sir Keir Starmer.