Vers. 6
Denne version blev publiceret af Bodil Hammer 12. januar 2010. Artiklen blev ændret 4 tegn fra forrige version.

Varde Å, ca. 40 km lang, reguleret å i SV-Jylland. Den begynder, hvor Ansager Å løber sammen med Grindsted Å, og har sit udløb i Ho Bugt. På den øverste strækning strømmer åen mod SV nedskåret i en smeltevandsdal til Varde, hvorefter dalen breder sig ud. Store engarealer vest for Varde, hvor der tidligere var intensivt landbrug, er nu omfattet af naturpleje under navnet Operation Engsnarre. Gennem afgræsning og gendannelse af fugtige enge er formålet bl.a. af skabe gode levevilkår for den næsten forsvundne fugl engsnarre. Det nederste løb går igennem marskområder, hvor åen som den eneste danske å har et naturligt, tidevandsbetinget udløb uden sluse og dige, et såkaldt estuarie.

Åsystemet har været plaget af kraftig kviksølvforurening fra Grindstedværket, og en stor del af kviksølvet er ført gennem vandkraftkanalen til Karlsgårde Sø; denne forurening er for længst stoppet, men der ligger kviksølvrester i søens bund. Det er vigtigt, at vandet holdes iltrigt, ellers kan kviksølvet frigives. Varde Å og dens tilløb har været blandt vore bedste lakseåer med sin egen race af den vestjyske laks. Den forsvandt pga. okker og reguleringer og fordi den ikke kunne komme forbi Karlsgårdeværket. Åen har også været levested for flodperlemuslingen, der er fredet nu, men det er muligvis for sent til at bevare den som en del af den danske fauna.Varde Å blev meget forandret, da Karlsgårdeværket blev udvidet i 1945. Næsten al vandet fra Grindsted Å og Ansager Å blev gennem en kanal ført uden om Varde Å og ind gennem kraftværket.

Varde Å mistede 90% af sin vandføring, og værkets opstemning spærrede for laks og andre vandrefisk. Nu er en stor genopretning i gang: En vigtig del af snæbel-projektet, der delvis betales af EU-midler (LIFE), omfatter Varde Å.

Ikke blot får åen igen sit vand tilbage fra de to store tilløb, men strækningen får over 20 km fra 2009 genskabt de gamle slyngninger og der bliver fri passage for vandrefiskene. Der sker også andre ændringer, bl.a. ved dambrugene, så der er gode chancer for, at ikke blot snæbelen, men også laksen får de tabte levesteder tilbage. Karlsgårdeværket stopper helt sin produktion af el senest 2015, men bevares som fredet kulturminde. Varde Å vest for Varde er en del af et større EF-fuglebeskyttelsesområde og et EU-habitatområde. Der er fine forhold for kanosejlere fra Karlsgårdeværket, ligesom der er en natursti langs åen. Denne sti har forbindelse til Holme Å-stien, der følger næsten hele åen fra udspring til udløb.

Den nedre Varde Ådal har tidligere været intensivt dyrket, bl.a. til produktion af grøntpiller med betydelig EU-støtte. 1994-95 tog landbruget initiativ til et genopretningsprojekt, ligeledes støttet af EU: Gødskning skal høre op, engene skal atter være våde, idet grøfternes og bækkenes vandstand skal hæves. Et mål er at få fuglen engsnarren tilbage. En af forudsætningerne for EU LIFE-støtten er, at plantevæksten i engene holdes nede. I løbet af 1997-2002 blev der indgået frivillige, 20-årige aftaler med over 250 landmænd i det store landbrugs- og miljøprojekt "Operation Engsnarre", der omfatter drift af enge i Varde Ådal og strandenge ved Ho Bugt, i alt næsten 2300 ha, bl.a. uden brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler.