Ørkenen, 14 km2 stor, trekantet strandvoldsslette med storklitter, der udgør den østlige del af Anholt. Det ubeboede og næsten træløse område er dannet i læ bag øens vestlige moræneknude, hvorfra der især i stenalderen er ført materiale mod øst og NØ. Den østligste pynt, Totten, er sælreservat uden adgang. Strandvoldene, der ses bedst mod syd, har vindslebne stenbrolægninger og arkæologiske rester fra stenalderen. Klitterne er ofte 15-20 m høje, kegleformede eller langstrakte; deres rødlige sand tyder på en betydelig alder. Ørkenen, der er kendt for sjældne dyr og planter, fx markpiber og ulvefod, blev fredet 1939.
Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals Onlineleksikon 2. februar 2009.
Artiklen ændrede 632 tegn.