Artiklen

Alle ændringer

Gustaf Åkerhielm

Vers. 6
Denne version blev publiceret af Den Store Danske 3. oktober 2024. Artiklen blev ændret 19 tegn fra forrige version.

Gustaf Åkerhielm var en svensk politiker, friherre og godsejer. Åkerhielm var oprindelig diplomat, bl.a. i København mellem 1860-1863. Ved Riksdagen i årene 1865-1866 stemte han for Repræsentationsreformen og indvalgtes siden i den nye Riksdag. I perioden 1874-1875 var han finansminister og i 1889 udenrigsminister under Gillis Bildt, som han senere samme år efterfulgte. Som statsminister lykkedes det ham ikke at løse forsvars- og grundskattespørgsmålene, og da han i 1891 i forbindelse med forsvarssagen privat var kommet med uoverlagte udtalelser, der opfattedes som krænkende og truende mod Norge, måtte han gå af.