Artiklen

Alle ændringer

Österdalälven

Vers. 2
Denne version blev publiceret af Den Store Danske 3. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Österdalälven, elv i den vestlige del af Dalarna; 300 km lang med et afvandingsområde på 12.430 km2. Kildeområderne ligger ved grænsen til Norge; kildefloderne Storån, Grövland og Sörälven flyder sammen nær Idre og udgør herefter Österdalälven, der følger sprækkedale mod Siljansøen og videre til udløbet ved Älvkarleby. Bl.a. i Siljanområdet omgives elven af frugtbare aflejringer, der er opdyrket.