Sofi Oksanen, f. 7.1.1977, finsk forfatter af estisk oprindelse. Sofi Oksanen blev født i Jyväskylä i det centrale Finland og har læst dramaturgi ved Finlands Teaterakademi. 2003 debuterede hun med den prisbelønnede roman Stalinin lehmät (Stalins køer), der blev efterfulgt af Baby Jane (2005). Herefter fik Sofi Oksanen premiere 2007 på teaterstykket Puhdistus (da. Renselse), som hun 2008 omskrev til en roman af samme navn. Puhdistus, en barsk fortælling om to kvinders skæbnelighed i Estland på tværs af alder og tid, blev 2010 belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris.
Vers. 1
Denne version blev publiceret af Daniel Andersen 30. marts 2010.
Artiklen ændrede 583 tegn.