Artiklen

Alle ændringer

Ephrahim Chambers

Vers. 2
Denne version blev publiceret af Poul Steen Larsen 20. april 2010. Artiklen blev ændret 825 tegn fra forrige version.

Ephrahim Chambers, Engelsk forfatter og encyklopædist (ca. 1680 -1740). Født og opvokset i Kendal, Westmoreland i England i en methodistfamilie. Der vides ikke meget om hans barndom og skolegang, bortset fra at gik i Heversham Grammar School. Fra 1714 til 1721 var han elev hos den lærde kartograf John Senex F.R.S.(død 1740). Formentlig var det her han påbegyndte sit store projekt: at udarbejde det alment oplysende værk om alverdens viden, der udkom i 1728 under titlen Cyclopedia, or Universal Dictionary of Arts and Sciences. Den første encyklopædi på det engelske sprog.I 1729 blev han optaget som Fellow of the Royal Society, og i det meste af sit liv boede han ret ensomt i en lejlighed Gray's Inn i London, hvor han arbejdede med tilføjelser til sit hovedværk, der udkom i reviderede udgaver i 1738, 1739, 1741, 1746 og 1788. Fra 1818 blev Chambers' populære værk indoptaget i Abraham Rees' Cyclopædia, der nu fyldte 48 bind.

Ved siden af Cyclopedia var Chambers også en tid (1735-36) redaktør -af det literære tidsskrift The Literary Magazine, ligesom han fik tid til at oversætte et par bøger om kemi og perspektivlære fra fransk til engelsk. I et samarbejde med botanikeren John Martyn udgav han i 1742 bogen History and Memoires of the Royal Academy of Sciences at Paris. Chambers døde i 1740 i Canonbury House i Londonforstaden Islington som en højt respekteret lærd med et behageligt væsen og en enestående arbejdsevne.

Cyclopedia vakte betydelig interesse udenlands, specielt i Frankrig hvor værkets redaktionelle opbygning og alment kulturelle sigte kraftigt inspirerede forfatterne til den senere Store Franske Encyklopædi (1752). Cyclopedia består af alfabetisk ordnede længere eller meget korte artikler, mange alene ordforklaringer, mange dybtgående leksikale redegørelser med vægt på de pågældende emners historie. Håndværksfag har plads blandt lærde emner, og på kobberstukne plancher kan man i detaljer se hvordan hverdagens brugsgenstande håndværksmæssigt fremstilles. Værkets jordnære ambitioner i oplysningens tjeneste giver det en vigtig rolle som forbindelsesled mellem det sene 1600-tals lærde ordbøger - og det sene 1700tals prakstiske opslagsværker.