Edward 3., 13.11.1312-21.6.1377, konge af England fra 1327, ældste søn af Edward 2. og Isabella af Frankrig. Edward 3.s lange regeringstid var præget af krige mod Skotland og Frankrig, pestepidemier i England fra 1348 samt af Parlamentets voksende indflydelse på landets styrelse. Edward interesserede sig stærkt for krig og ridderlige dyder på bekostning af indenrigspolitik og administration, og for at finansiere sine krige var han nødt til at søge Parlamentet om at udskrive skatter, hvilket gav de engelske baroner stigende politisk indflydelse. Edward 3.s militære løbebane begyndte med sejre over Skotland, men da han i 1337 tillige indledte krig mod Frankrig, begyndelsen til Hundredårskrigen, vendte krigslykken til Skotlands fordel. I Frankrig sejrede han ved Sluys i 1340, ved Crécy i 1346 og ved Calais i 1347, dog uden at nå sine udenrigspolitiske mål. Ved Edwards død var de engelske besiddelser i Frankrig reduceret til nogle kystområder ved bl.a. Calais og Bordeaux. I 1348 indstiftede han Hosebåndsordenen (The Most Noble Order of the Garter).
Vers. 2
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 16. april 2009.
Artiklen blev ændret 73 tegn fra forrige version.