Version 2 af Københavns Kommune

Københavns Kommune har særstatus som landets hovedstadskommune, hvor konge- og regeringsmagten samt størstedelen af den statslige administration hører til. Desuden er det den kommune, der har landets højeste indbyggertal. Den er landets vigtigste turistmagnet, centrum for finansverdenen og de store organisationer og rummer landets største forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Siden årtusindskiftet har kommunen gennemlevet en stærk udvikling med en stor stigning i befolkningstallet og såvel økonomisk som social fremgang. Det står i skarp kontrast til den langvarige tilbagegang, der i 1970’erne og -80’erne prægede hovedstadskommunen.

I første del af 1990’erne blev det besluttet at igangsætte en række store infrastrukturprojekter med en fast forbindelse over Øresund og en københavnsk metro som de største tiltag. Samtidig begunstigede hele den erhvervsmæssige udvikling igen storbyer som København. Store dele af efterkrigstiden havde været præget af, at virksomheder – især større industrier – flyttede fra kommunen. Omkring årtusindskiftet medvirkede udviklingen i service- og videnssamfundet til, at der igen kom flere arbejdspladser til den store by med de mange forskningsinstitutioner og udviklingsmiljøer samt den veluddannede arbejdskraft og det attraktive kulturliv.

Når København markedsføres internationalt, er det sjældent med fremhævelse af de kommunale grænser. Et eksempel er det erhvervspolitiske samarbejde Greater Copenhagen, der omfatter 85 kommuner på Sjælland samt i Skåne og Halland. Det er en international markedsføring af et område med over 4 mio. indbyggere, hvor København er den centrale metropol. Blandt det, der fremhæves internationalt, er regionens effektive arbejdsmarked og den stærke infrastruktur trafikalt og digitalt samt de store grupper af virksomheder og forskningsinstitutioner inden for vigtige vækstområder.

Opgørelser fra INSEAD Business School (senest fra 2020) placerer København som den by i den nordvestlige del af Europa, der er bedst til at tiltrække, fastholde og udvikle talent. Dermed er København på det område foran byer som Stockholm, Oslo, Hamburg og Amsterdam.

Selv om det storkøbenhavnske område ofte udefra ses som en erhvervsmæssig og trafikal helhed, har det ingen stærke fælles politiske organer. Region Hovedstaden har således sine primære overordnede planlægningsmæssige funktioner inden for sundhedsvæsenet. Dermed er det i høj grad op til de storkøbenhavnske kommuner at samarbejde og finde fælles løsninger sammen med staten på de fleste andre områder.

Planlægningsmæssigt er udfordringerne i Københavns Kommune komplekse. Ud over det afgørende samspil med andre kommuner og med staten om den samlede udvikling er der mange andre centrale aktører med egne krav og dagsordener rækkende fra store virksomheder og de vigtigste investorer i byggeri og udviklingsprojekter til de store uddannelses- og forskningsinstitutioner samt oplevelseserhverv og transportsektoren. Uanset område stilles der krav til kommunen fra mange forskellige sider.

Når det gælder klima- og miljøpolitikken, har kommunen en målsætning om at være CO₂-neutral fra 2025, ligesom bedre luftkvalitet gennem mere bæredygtig transport (herunder cykling) fremhæves som en central prioritet.

Den samlede retning er senest sammenfattet i »Københavns Kommuneplan 2019 – Verdensby med ansvar«, der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i februar 2020. Planen forudser en fortsat vækst i Københavns Kommune i 2020’erne og beskriver derfor, hvordan den udvikling bedst kan lykkes gennem udbygning af nye boligområder og rettidig planlægning af bl.a. vuggestuer, børnehaver og skoler.

Den økonomiske fremgang har været medvirkende til en markant reduktion i de sociale problemer i Københavns Kommune i løbet af 2010’erne. Det gælder for alle de københavnske bydele, men der er stadig meget store forskelle på bydelene indbyrdes og inden for bydelene: I de fattigste sogne i Brønshøj-Husum og på Nørrebro har indkomstfremgangen i 2010’erne således været langt mindre end i de rigeste sogne på Østerbro og i Indre By. Samtidig har kommunen fortsat en række større boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

Siden Københavns Kommune fik sin første overborgmester i 1938, har posten været beklædt af en socialdemokrat. Det er sket med opbakning fra skiftende flertal i Borgerrepræsentationen, hvor Socialdemokratiet i efterkrigstiden har været det største parti. Ved valgene til Borgerrepræsentationen har de borgerlige partier ved de seneste valg samlet fået omkring en fjerdedel af stemmerne.

Østligst på Sjælland og med en 120 km lang kystlinje ud mod Øresund ligger Københavns Kommune. Kommunen er befolkningsmæssigt landets største og er Danmarks hovedstad med sæde for regeringen samt for den øverste domstol, øverste anklagemyndighed, øverste politimyndighed og den øverste militære ledelse af Forsvaret.

Befolkningen i Københavns Kommune

Der boede pr. 1. januar 2019 i Københavns Kommune 623.404 indbyggere – et befolkningstal, der var næsten det samme som i 1971 (se Figur 1). I de mellemliggende ca. 50 år var der imidlertid sket store udsving: Efter at antallet af indbyggere toppede omkring 1950, oplevede kommunen omkring 40 år med faldende befolkningstal. Alene op gennem 1970’erne faldt det 20 % og i 1980’erne med yderligere ca. 5 %. Fra midt i 1990’erne vendte udviklingen. Først var der en lidt uregelmæssig stigning, men fra midten af 00’erne en markant vækst.

Det politiske landskab i Københavns Kommune

Når Københavns Kommune de seneste årtier har gennemgået en udvikling fra krise til genrejsning, har det mange forklaringer, både politisk og erhvervsmæssigt. Ud over kommunens egen politik og planlægning har den samlede økonomiske udvikling og samspillet med staten været vigtige faktorer.

Den politiske styring i Københavns Kommune har en større kompleksitet end i nogen anden af landets kommuner. Det skyldes ikke alene, at København målt på indbyggertal er landets største kommune, og at den siden årtusindskiftet har undergået store forandringer; de omkringliggende kommuner er samtidig vokset så meget, at det stiller nye krav til den samlede planlægning i det storkøbenhavnske område.

Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 placerede Københavns Kommune i den nye Region Hovedstaden, der fik ansvar for især hospitalerne, men ikke etablerede noget samlet politisk planlægningsorgan. Samtidig er Københavns Kommune i sin konkrete planlægning meget afhængig af et tæt samspil med staten. Mange af de store politiske beslutninger i kommunen i 1990’erne, 00’erne og 2010’erne har således været afhængige af statslig medvirken i aftaler om især økonomi, infrastruktur og kulturinstitutioner.

Politisk er København en rød kommune, der kun har haft socialdemokratiske overborgmestre. De politiske konstellationer har alligevel ved hvert af kommunalvalgene i årene 2005‑17 ændret sig væsentligt, men mest i form af forskydninger mellem især Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og senest Alternativet (se Tabel 1).

Mere om politik og planer i København

Samlet var de politiske udfordringer i Københavns Kommune i 00’erne og 2010’erne præget af økonomisk fremgang, et stigende befolkningstal og et stort boligbyggeri især i slutningen af perioden.

Københavns Kommune blev også ramt af finanskrisen fra 2008 i form af tabte arbejdspladser og et par år med mindre byggeri, men samlet var de to årtier præget af opgang.

Det var et stort skifte i forhold til situationen i begyndelsen af 1990’erne, hvor kommunen var præget af årtiers fald i befolkningstallet og af alvorlige økonomiske problemer.

Problemerne var så dybe, at det også gav anledning til bekymring på regeringsplan. I marts 1990 sagde statsminister Poul Schlüter (K) i Folketinget: »Det er i hele landets interesse, at hovedstaden fungerer godt og er i stand til at tage konkurrencen op med andre storbyer i Vesteuropa.« Statsministeren erklærede videre, at regeringen var rede til at sætte ind over en bred front for at gøre hovedstaden til et tiltrængt »lokomotiv for igangsætning«.

I 1991 indgik Danmark og Sverige en aftale om opførelse af en fast forbindelse over Øresund, der blev indviet i år 2000. Også i 1991 foreslog et udvalg under ledelse af departementschef Hans Würtzen fra Finansministeriet yderligere trafikinvesteringer i det storkøbenhavnske område og beskrev, hvordan en københavnsk metrolinje kunne finansieres ved salg af kommunalt og statsligt ejede grunde i Ørestad (dengang Ørestaden). Planen blev vedtaget de følgende år, samtidig med at staten besluttede en række kulturinvesteringer bl.a. i og omkring Københavns Havn.

En anden vigtig forudsætning for udviklingen efter årtusindskiftet var den økonomiaftale, som stat og kommune indgik i juni 1994. Med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og finansminister Mogens Lykketoft (S) som hovedforhandlere indgik parterne en aftale, som skulle hjælpe kommunen ud af flere årtiers økonomisk afmatning og en gæld på 15 mia. kr.

Erhverv og arbejdsmarked i Københavns Kommune

Arbejdsmarkedet og erhvervslivet i Københavns Kommune afviger næsten på alle parametre fra landets øvrige kommuner. Beskæftigelsen er dobbelt så stor som i landets næststørste kommune, Aarhus.

Industri udgør en mindre andel end i de fleste andre kommuner. Selv om Københavns Kommune er hjemsted for ministerier og andre statslige institutioner, er den offentlige sektors andel af beskæftigelsen lidt mindre end for landet som helhed og også mindre end i mange andre kommuner. Til gengæld fylder de typiske storbyerhverv som finansvirksomheder, rådgivningsfirmaer, it, medier, forskning og oplevelseserhverv væsentlig mere end i landets øvrige kommuner.

Det københavnske arbejdsmarked er tæt integreret med omegnskommunerne, og der er i Københavns Kommune langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive personer med bopæl i kommunen. Disse to faktorer medfører, at der er en omfattende pendling til og fra kommunen.

Både arbejdsmarkedet og erhvervslivet er også præget af, at København er en universitetsby. Det tiltrækker virksomheder, der har brug for højt kvalificeret arbejdskraft og en nærhed til forskning- og udviklingsmiljøerne. Samtidig er studerende en vigtig arbejdskraft i sommersæsonen i turisterhvervene. Antallet af udlændinge er væsentlig højere end for landets øvrige kommuner, og udenlandske statsborgere udgjorde i 2018 ca. 12 % af arbejdsstyrken.

Tidligere var kommunen hjemsted for en række af landets største industri-, entreprenør- og handelsvirksomheder. Det er ikke tilfældet længere. Flere af de store virksomheder har flyttet deres hovedkvarterer ud til omegnskommunerne eller til udlandet, eller de er blevet solgt til udenlandske koncerner. Dertil kommer, at virksomheder med hovedkvarterer i især det jyske på mange områder er vokset langt hurtigere end de københavnske. Af de 20 største danske virksomheder målt på omsætningen (i 2019) havde kun to af dem hovedsæde i Københavns Kommune: A.P. Møller-koncernen og Carlsberg.

Til gengæld er Københavns Kommune hjemsted for hovedsæderne for de største banker, realkreditselskaber og pensionsselskaber. De største er Nordea, Danske Bank, Nykredit, PFA Pension og PensionDanmark. Også en række af landets større rådgivningsvirksomheder som den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll A/S og revisionsselskabet Deloitte har deres hovedsæder her, ligesom de store advokatfirmaer som især Kammeradvokaten, Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel samt Bech-Bruun.

De største danske medievirksomheder fylder også en hel del i erhvervslivet. Branchen omfatter tv, radio, streamingtjenester, kanaludbydere, printmedier som aviser, ugeblade og forlag. Blandt de største mediehuse er DR, JP/Politikens Hus, Egmont og Aller.

Ligesom i de fleste andre kommuner findes de største arbejdspladser i den offentlige sektor. Som det er normen landet over, er kommunen samlet set selv den største arbejdsgiver. Samtidig er Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital blandt byens største arbejdspladser.

Den største koncentration af arbejdspladser er i bydelen Indre By, som især er præget af hoteller, restauranter, oplevelseserhverv, detailhandel, finanssektoren, ministerier og kommunen. Et andet vigtigt område er Københavns Universitets afdelinger omkring Nørre Allé kaldet Copenhagen Science City, hvor der er en koncentration af forskning og uddannelsescentre samt vidensvirksomheder og startupmiljøer.

Herudover er der en større koncentration af arbejdspladser i bydelene Valby, Amager Øst og Amager Vest samt i de nybebyggede områder i Ørestad og Nordhavn.

Ørestads erhvervsliv er præget af rådgivningsvirksomheder, farmaceutiske virksomheder, hoteller, butikscenteret Field’s, messecenteret Bella Center Copenhagen, DR Byen, Nordeas danske hovedsæde, Københavns Universitets Humanistiske Fakultet og IT-Universitetet.

I området i og omkring Nordhavn er erhvervslivet en blanding af de traditionelle havneerhverv og nye byerhverv, som er flyttet til, i takt med at Nordhavnen og området omkring forvandles til et kvarter med erhverv og boliger. Her er containerhavn, kajanlæg til krydstogtskibe og færgeleje for rutebåden til Norge, fisketorv, rederier og mindre skibsbyggerier, side om side med store advokathuse, investeringsrådgivere, engrosvirksomheder, auktionshuse og faglige organisationer.

I lighed med landets øvrige kommuner betød finanskrisen fra 2008 en nedgang i beskæftigelsen i Københavns Kommune. Nedgangen var dog mindre end for de fleste andre kommuner, ligesom København hurtigt oplevede en vending. Allerede i 2010 steg antallet af beskæftigede, og det er fortsat frem til 2018, som er den seneste opgørelse for beskæftigelsen. I november 2018 var beskæftigelsen godt 50.000 højere end før finanskrisen, svarende til en stigning på ca. 15 %.

Enkelte brancher er imidlertid gået tilbage. Den samlede beskæftigelse er faldet lidt i finanssektoren, telekommunikation og ejendomshandel. Transportbranchen har i samme periode mistet næsten 7.000 arbejdspladser, svarende til et fald på 34 %. Til gengæld gæld tegner tre brancher sig for særlig store stigninger. Det er hoteller og restauranter, der i perioden 2008‑18 har forøget beskæftigelsen med 74 %, it og informationstjenester med 54 % og rådgivning med 52 %. Tilsammen har disse tre brancher øget deres beskæftigelse med næsten 30.000 personer.

Da coronakrisen ramte København i marts 2020 var det således afslutningen på et vækstforløb med store brancheforskelle, der efter finanskrisens afslutning havde stået på op gennem 2010’erne. Når erhvervsudviklingen i 2020’erne skal beskrives, vil udgangspunktet tilsvarende være, hvordan brancherne klarede og blev påvirket af coronakrisen.

Københavns Kommune har siden år 2000 samlet haft en væsentlig stærkere vækst i BNP pr. indbygger end resten af landet. Mens det på landsplan er steget med 14 % i perioden 2000‑18 (målt i faste priser), er det for Københavns Kommune steget med 23 % (se Figur 1). Samtidig er niveauet langt højere i kommunen, hvor BNP pr. indbygger i 2018 var på 598.000 kr. mod 388.000 kr. pr. indbygger for hele landet. Det høje BNP pr. indbygger hænger sammen med, at pendlernes arbejde tælles med i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

Selv om Københavns Kommune har succes med at tiltrække virksomheder og øge beskæftigelsen, er virksomhederne på en række områder kritiske over for deres kommune. I Dansk Industris barometer for det lokale erhvervsklima i 2019 indtog Københavns Kommune en 89.-plads blandt landets 98 kommuner. Det skyldes en kritisk vurdering af de fleste af kommunens erhvervsmæssige indsatsområder lige fra sagsbehandling til skatter, afgifter og gebyrer.

Mere om erhverv og arbejdsmarked i København

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2018 var der registreret 390.332 (16‑64-årige), som arbejdede på ca. 35.000 arbejdssteder i Københavns Kommune. I forhold til hele landet var en væsentlig mindre andel ansat i hhv. industrien, transport, bygge og anlæg samt i de primære erhverv. Til gengæld havde kommunen en langt større andel inden for rådgivning, forskning og forretningsservice. Andelen af offentligt ansatte var lidt mindre end på landsplan (se Figur 2).

Uddannelse i Københavns Kommune

Uddannelsesniveauet er væsentlig højere i Københavns Kommune end i landet som helhed (se figur). Det hænger bl.a. sammen med, at København er en meget stor arbejdspladskommune med mange arbejdspladser til højtuddannede og rummer mange videregående uddannelser. De færdiguddannede kandidater bliver ofte boende i kommunen.

Sundhed i Københavns Kommune

Et nyfødt barn i Københavns Kommune havde 2014‑18 en beregnet middellevetid på 79,0 år. Det er ca. 1 år og 8 måneder mindre end gennemsnittet for både regionen og landet som helhed (se Tabel 2).

Indkomster og formue i Københavns Kommune

Med en gennemsnitsindkomst på 329.000 kr. i 2018 ligger københavnerne tæt på landsgennemsnittet på 326.000 kr. (se Tabel 2). Når indkomsten ikke er højere i København, hænger det sammen med det store antal studerende, der af gode grunde trækker gennemsnittet ned. Det ses også på den gennemsnitlige nettofamilieformue, der var 1.544.000 kr. i 2018 – noget under landsgennemsnittet på 1.997.000 kr. Målt med Gini-koefficienten er uligheden i indkomsten 33,7 (2018), hvilket er noget højere end landsgennemsnittet (29,1).

Københavns Kommune