Grønland - forvaltning, Efter hjemmestyrets indførelse i 1979 udøves forvaltningen af Landsstyret, kommunerne og den danske stat. Hjemmestyrets politiske ledelse er Landsstyret, hvis formand benævnes landsstyreformanden. Hjemmestyrets udgifter finansieres bl.a. bloktilskud fra Danmark (3006 mio. kr. i 2005), opkrævning af skatter og afgifter, indtægter af fiskerilicens fra EU samt overskud af offentlig virksomhed mv. Centraladministrationen ledes af fagdirektorater, hver under politisk ledelse af et landsstyremedlem.
Grønland er inddelt i 18 kommuner, som hver ledes af en kommunalbestyrelse, hvis formand benævnes borgmester. Der findes i alt 61 bygder, der hver ledes af en folkevalgt bygdebestyrelse. I hovedparten af bygderne har kommunen et filialkontor.
De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har ligesom i Danmark ret til selv at bestemme, hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen og forvaltningssædvaner. Af kommunale opgaver kan navnlig nævnes en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt, lokale miljøopgaver og ansvaret for bygdernes drift og styrelse. Efter Hjemmestyrets indførelse er driften af en lang række tidligere statsopgaver, navnlig inden for det tekniske område, kultur og undervisning og det sociale område, i meget betydeligt omfang blevet delegeret fra Hjemmestyret til kommunerne, som nu er blevet borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. I følge Styrelsesloven af 1995 er der ligeledes lagt op til, at bygdebestyrelserne skal have øget kompetence på det kulturelle og delvis det tekniske område.
I 1995 indførtes under Landstinget en ombudsmandsinstitution, der behandler klager over sagsbehandlingen i alle dele af den offentlige forvaltning, ligesom den af egen drift kan iværksætte undersøgelser af forvaltningsretlige forhold.
Uden for den kommunale inddeling står Pituffik (Thule Air Base), hvis civile del ledes af borgerråd på hjemmestyrets vegne. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) var før 2002 uden for den kommunale inddeling, men har siden status som bygd i Sisimiut Kommune.
Den danske stats øverste repræsentant er Rigsombudsmanden, som er kontaktled mellem Landsstyret og den danske regering, ligesom han forestår officielle besøg fra Danmark og udlandet. Rigsombudet varetager bl.a. familieretlige anliggender og forestår afholdelse af folketingsvalg. Den danske stat har fortsat (2006) den lovgivende og administrative kompetence mht. politi, retsvæsen og Grønlands Kommando samt væsentlige dele af udenrigs- og forsvarspolitikken.