Konvent, (af lat. conventus, 'forsamling, sammenkomst', af convenire 'komme sammen, samle sig'), i romersk tid betegnelse dels for de retsmøder, statholderen periodisk afholdt på bestemte steder i sin provins, dels for sammenslutninger af italikere og romerske borgere uden for Italien. Provinsstatholderen gjorde ofte brug af lokalkendskabet i disse sammenslutninger, som bidrog til romaniseringen og fremmede kejserkulten.
Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 31. januar 2009.
Artiklen ændrede 424 tegn.