Artiklen

Alle ændringer

Andreas Schytte

Vers. 3
Denne version blev publiceret af Jacob Hald Pedersen 7. maj 2020. Artiklen blev ændret 30 tegn fra forrige version.

Andreas Schytte, 16.8.1726-27.8.1777, dansk økonomisk forfatter. Schytte var uddannet cand.theol., men studerede senere statsvidenskab i Leyden og Genève og efterfulgte i 1761 J.S. Sneedorff som professor i statsvidenskab ved akademiet i Sorø. 1773-76 udkom hans hovedværk i fem bind, Staternes indvortes Regering, hvoraf dele dog er en bearbejdelse af udkast fra Sneedorffs hånd. Værket viser næppe stor selvstændighed i forhold til kilderne, men er dog den første samlede fremstilling af statsvidenskaben til brug for dansk universitetsundervisning.