*Voxel er den mindste volumenenhed i et tredimensionelt digitalt billede. Hver *voxel har sin specifikke placering i rummet med egne koordinater, og indeholder *skalerbar information om fx tæthed, gråtone, farve, intensitet eller strømningshastighed. Derved gives det mulighed for en præcis billedanalyse og bearbejdning af de komplekse data, der produceres med CT, MR, *nukleærmedisin eller ultralyd.
Opløsningen i et *todimensjonalt billede forbedres når piksæltætheden øger. Forenklet kan man sige, at jo mindre *pikslene er, jo skarpere bliver billedet. Størrelsen på hver enkelt piksæl afhænger af billedmatrixen (antallet *piksler eller billedelementer som skærmbilledet er byggede op af) og størrelsen på selve billedfeltet.
Den enkelte *voxelen i et tredimensionelt billede afhænger af billedstørrelsen, billedmatrixen og snittykkelsen. Når det tredimensionelle billedelement har form, som en terning siges *voxelen at være *isotrop. Høyden er da lig bredde og længde og er defineret af billedmatrixen. *Voxelen kaldes *anisotrop når der har form som et ret prisme. Høyden er da lig snittykkelsen, mens endefladerne er definerede af billedmatrixen. Med snittykkelsen i et CT-billede menes tykkelsen af den vævsskive, som røntgenstrålerne passerer. For MR defineres snittykkelsen af radiofrekvenspulsens båndbredde og magnetfeltets gradient. Ved tredimensionel MR-optagelse exciteres hele vævsvolumenen.
Læs mere i Den Store Danske
- digital billedlagring
- piksæl
- CT
- MR-undersøgelse