En aftale om at præstere en tjenesteydelse adskiller sig fra en købsaftale bl.a. ved, at den aftalte ydelse ikke foreligger ved aftalens indgåelse, men først skal præsteres senere. Endvidere kan en tjenesteydelse, der er præsteret, som hovedregel ikke tages tilbage, og sådanne ydelser må derfor i vidt omfang undergives andre civilretlige regler end køb.
Enkelte typer af tjenesteydelser er lovregulerede, fx leje af fast ejendom, transport- og forsikringsaftaler samt aftaler om pakkerejser. Forbrugeraftaler om tjenesteydelser indgået ved fjernsalg eller uden for fast forretningssted er omfattet af Lov om visse forbrugeraftaler, som bl.a. beskytter forbrugeren mod uanmodede henvendelser (dørsalg), og som i vidt omfang sikrer forbrugeren fortrydelsesret.
Under tjenesteydelsesbegrebet falder eksempelvis følgende aftaletyper: leje af løsøre, pengelån, forsikring, arbejder på løsøre og fast ejendom, andre arbejdsaftaler (bortset fra ansættelsesforhold), herunder serviceydelser og undervisning, samt aftaler om handel med værdipapirer.
Der gælder en række internationale regler om udbud af tjenesteydelser hhv. inden for og uden for EU.