Akhnaton

På trods af hårdnakkede påstande om, at Akhnaton indførte monoteisme ved at forbyde andre guder end Aton, er der ingen arkæologiske indikationer på, at Egyptens mange andre guder faktisk blev afskaffet. Deres templer og dertilhørende præsteskaber fik dog efter al sandsynlighed frataget store dele af deres traditionelle indtægtskilder, herunder landbrugsjord og kvægflokke, der i stedet blev doneret til de nye Aton-templer.

Akhnaton flyttede i år 5 af sin regeringstid landets religiøse hovedstad fra Theben til et uberørt område i Mellemegypten, nu kendt som al-Amarna. Her byggede kongen sin nye hovedstad Akhetaton, dvs. 'Atons horisont', hvor Aton kunne tilbedes uden indflydelse fra andre guders templer. Samtidig flyttede Akhnaton store dele af landets administrative og politiske statsapparat til Akhetaton fra Egyptens traditionelle knudepunkt Memphis.

Billedprogrammet, der under Akhnaton kom til at udsmykke templer og embedsmandsgrave, udtrykte kongens doktrin i let forståelig form: Kongen og hans familie skulle være i fokus som eneste bindeled mellem menigmand og guden Aton. Dette var essensens af den nye religion, og menigmand skulle tilbede kongen og den kongelige familie, der efterfølgende tilbad Aton på menneskehedens vegne.

Under kongens vejledning skabte billedkunstnerne en original tradition, specielt med hensyn til fremstilling af menneskefiguren, som udviser en realisme, der grænser til karikatur. Akhnaton blev således selv afbildet med kvindelige former, sandsynligvis for at forene det mandlige og det kvindelige skaberprincip i én person, nemlig hans egen, og med stærkt hvælvet kranium for at understrege det barnlige nyskabte. Fremstillinger af privatpersoner tilpassede sig dette idealbillede.

Læren om Aton som verdensskaber og Akhnaton som gudens eneste forkynder fandt udtryk i den Store Solhymne, der muligvis er forfattet af kongen selv og som ligner Salme 104 fra Det Gamle Testamente (den israelitiske salmeforfatter har formodentlig kendt solhymnen og bearbejdet den). Den Store Solhymne blev indhugget i en klippegrav i Amarna tilhørende embedsmanden Eje, som senere blev konge, da Akhnatons søn Tutankhamon døde.

Nogle af de væsentligste begivenheder i Akhnatons regeringstid var fejringen af 3 eller 4 regeringsjubilæer, der normalt afholdtes efter det 30. regeringsår. Ikke desto mindre afholdt Akhnaton sit første jubilæum i regeringsår 2 eller 3, det andet i det 6. eller 7. regeringsår, det tredje i år 9 eller 10 og det fjerde jubilæum blev muligvis afholdt i regeringsår 12 eller 13, hvor modtagelse af tribut fra udlandet også blev markeret. Usikkerheden omkring regeringsår skyldes tvetydighed i kilderne, som bl.a. omfatter indskrifter fra embedsmænds private klippegrave.

Kongen blev muligvis begravet i den monumentale klippegrav, han lod udhugge i al-Amarna, men denne blev plyndret allerede i oldtiden. Akhnaton blev efter sin død fjernet fra de officielle kongelister og optegnelser, og blev af eftertiden omtalt som "kætteren fra Amarna". Hans tanker om kunst og arkitektur kan dog spores i de efterfølgende kongers billedprogrammer og byggeprojekter.

• Egypten i oldtiden
• Egypten i oldtidens historie